DAGENS ORD: ”Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde: »Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd.” Johannes 1:29

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Jeg tror ikke på en bog

18 jan. 2019

Der florerer en nederdrægtig misforståelse: At kristne tror på en bog! Jamen, er det da ikke dét, missionske, eller såkaldte rettroende kristne gør? Tror på Bibelen? Måske andre gør dét, men ikke jeg. Jeg tror på Jesus Kristus, og ikke på en bog. Der er faktisk en verden til forskel på, om troen er rettet mod bogstaver eller på Jesus. Næ, hør nu her, vil en eller anden måske indvende; Jesus er Guds ord, sådan som vi møder ham i de bibelske beretninger og i undervisningen, hvordan kan du dog skrive sådan noget sludder? Det kan jeg fordi jeg kender Jesus og fordi jeg er kendt af ham. Jesus er sandt for dyden, meget mere end en mand i en bog! Og fordi jeg faktisk tager Bibelens ord for at være et troværdigt vidnesbyrd.

Hele idéen med Bibelen er, at den peger hen på Jesus Kristus. Bibelens ord forudsætter lys og åbenbaring ved Helligånden, før ordene giver mening. Bibelen er ikke et ufejlbart orakel, som står til vores rådighed til hvad som helst, men er et element der leder os til den levende Gud. Helligånden maler Kristus for øjnene af os, for at vi skal folde den Gud givne del ud i vore liv! Så løgnen bliver afsløret; hadet forladt og livet forløst. Tilgivelsen modtaget, og givet.

Et menneskeliv forløses aldrig kun gennem ord og refleksioner. Også tro, krop og følelser er knyttet til processen. Gudsåbenbaringen, der forløser os, er godt nok som oftest udsprunget af et bibelord, en prædiken eller en undervisning, men meget mere er reelt på spil, når ’Helligånden maler Kristus for øjnene af os’. Bøn, relationer, musik, beslutninger, valg og fravalg, sindstilstand og underbevidsthed, for blot at nævne nogle dele, virker med. Derfor, hvis Bibelen tillægges en slags orakelplads, så går vi alvorligt ”galt i byen”. Helligånden peger nemlig ikke hen på en bog, men på – Kristus! Jeg er et menneske og kan kun forløses ved gudsmennesket, Jesus fra Nazareth, og ved den ånd som udgår fra ham.

Kristus er Guds ord i kød og blod! Sand Gud og sandt menneske. Det umiddelbart uforenelige – Gud og mennesket – blev i Kristus forenet. Evangeliets budskab handler om Guds fuldbragte gerning til menneskets frelse i Jesus Kristus. Frelsen, troen og kristenlivet er ånd sjæl og legeme, der kommer til udtryk i tilværelsens mangfoldighed. Jesus er målet for hele Guds virke og i ham skal alt sammenfattes, så der skal ganske enkelt mere til, end en bog!

Når forskellige frikirkeledere (og sikkert også andre kirkeledere) tiltrækker sig en, for almindelige mennesker, usund opmærksomhed, så har jeg bemærket, at de ofte taler en del mere om Bibelen, end om Jesus, når f.eks. interviewerne spøger ind til deres virksomhed, handlinger og forkyndelse. Tankevækkende! Tilsvarende læste jeg for nogle år siden på hjemmesiden hos én i medierne ofte omtalt frikirke, at der øverst i deres trosbekendelse stod, at de ”tror på Bibelen” – dér hvor vi andre, formulere vores tro på Gud.

Nu er Bibelen en vigtig bog. Ingen tvivl om det. Den er en inspirationskilde for vores tro og lakmusprøven på vores lære og kristendomsforståelse. Derimod er Bibelen ikke en art universalleksikon, der skyder genvej til den kundskab, som erhverves gennem forstand og erfaring. Nok berører Bibelen livets mange aspekter, men den gør sig ikke til hverken en art videnskab eller fagbog.

I Guds menneskeværelse findes nøglen til genoprettelsen af menneskers ansvar og rolle, individuelt, og som helhed. Bemærk desuden, at Bibelen på ingen måde fortrænger den naturlige erfarings og fornufts retmæssige arbejde. Politik, moral og kultur er et arbejde, som Gud har overladt til vores erfaring og tankevirksomhed, at skulle løfte. Den Gud, som selv blev menneske, anerkender mennesketilværelsens selvstændige ret og rolle, hvorfor Jesus selv, aldrig var ”overåndelig” på nogen måde.

Det som Gud fordrer af os er, at vi med Hans hjælp bliver til gode forvaltere af livet. I den sammenhæng skal vi både ”give kejseren, hvad der er hans – og Gud, hvad der tilhører Ham!”. Det sidste ikke mindst, forudsætter tro og dagligt fællesskab med Jesus Kristus. Nok er Bibelen et vigtigt redskab i den forbindelse, men skal aldrig som sådan, blive genstanden for vores tro!



 
Henrik Frimand-Meier

Tanker i tiden

Henrik Frimand-Meier,
Netkirken

Mail: henrik.frimand.meier@gmail.com

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk