Hun skal have en guldmedalje!
Der findes mange "hverdagens helte", som burde have en belønning. Mennesker, der yder noget ud over det sædvanlige for andre. Sådan et menneske mødte vi i går i Ilulissat i Nordvestgrønland og min kone sagde bagefter: "Hun burde have en guldmedalje."Det handler om Malilanguaq, som vi mødte for første gang i 1991. Hun var 12 år. Hun kom trofast hver dag med sine små søskende, Samson på 2 år og en lidt større lillesøster. Samson husker vi som en lille tyk prop og meget skiløjet, søsteren som meget dygtig til at arbejde med perler.
Man skulle være fyldt 5 år for at komme i eftermiddagsklubben i Qupalorarsuk-Klubbi, men Samson var der på dispensation. Malilanguaq var allerede da en ung"mor", der tog sig af sine søskende. Moren havde rengøringsarbejde, men var ofte fuld og der lå et stort ansvar på den unge piges skuldre. Allerede den gang oplevede vi, at hun var en rigtig sej pige, men med et alt for stort ansvar, men også et ansvar, der har modnet hende.
I går mødte vi hende igen. Det blev til knus og masser af god snak. Hun er kunsthåndværker og laver grønlandsk husflid. Hun havde lige været inde og sælge nogle af hendes arbejder i en af turistbutikkerne. Hun er mor til to børn, men det er stadig hende, der holder sammen på familien. Besøger dem, der bor i andre byer og prøver at samle de andre hos sig. Moren lever stadig, men Malilanguaq er næsten også mor for hende.
Tidligt oplevede hun at store opgaver blev lagt på hendes skuldre, men hun gik ind i opgaverne og det har betydet meget for hendes søskende. En gæv pige, nu en gæv kone. Hun burde altså have den medalje!
Bjarne Nederby Jessen
Netkirkepræst
5. marts 2010
Se flere artikler i Arkivet
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
