Netpræst
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
Hent kraft fra Herren
Kære læserGlædelig sommer fra Signe Voldby.
Jeg har en historie til dig i dag. Jeg kan ikke huske, hvor den stammer fra, men nu får du den også…så…:
Nu skal I bare høre!!
Tidligt i Australiens historie grundlagde den anglikanske ærkebiskop af Sydney et missionsarbejde blandt nybyggerne, the bushies, der alle havde heste, som boede i det, der nu er Sydneys vestlige forstæder.
Ærkebiskoppen sendte bud efter en af sine dygtigste prædikanter…
Opgaven var: Drag vestpå og missionér blandt nybyggerne, sagde han til den dygtige, ivrige prædikant, ”Gør alt hvad der står i din magt. Du har min fulde opbakning!
Henrykt over at være blevet spurgt af selve ærkebiskoppen red prædikanten ud for at møde sine nye sognebørn. Til sin overraskelse opdagede han, at rygtet om hans komme var nået derud før ham, og en flok var blevet sendt ud for at møde ham lige uden for kolonien.
Den høje solbrændte stoute leder af flokken red op på siden af prædikanten og sagde: ”Hør her, vi vil ikke have din slags herud. Vi har ærlig talt ikke tid til at gå i kirke – det har i øvrigt aldrig hjulpet os. Ærlig talt, vi vil bare være en hindring for hinanden, Så fortæl din ærkebiskop, at vi ikke er interesseret i religion.”
Meget nedtrykt og knap så optimistisk måtte præsten ride tilbage til byen og aflægge sin ulykkelige rapport til de gejstlige autoriteter. Ærkebiskoppen blev også ret nedtrykt. Han troede virkelig, at han havde fået denne vision fra Gud.
Så hørte han noget, der tændte et nyt håb!
Han fik at vide, at en ung mand, der tidligere havde været professionel bokser var blevet færdig med præsteuddannelsen… Og biskoppen tænkte, Det her må være et kald fra Gud!”
Så ærkebiskoppen sagde, ”Drag vestpå! Og missionér blandt nybyggerne” til den nye præst.
Frisk og frejdig drog han afsted og tog i stor tro sine første skridt – ganske vist på hesteryg - i tjeneste for Gud og kirken. Igen red en gruppe af nybyggerne ud for at møde præsten. De sagde, han skulle drage hjem og glemme dem.
Men han stod fast på sit – han havde fået et kald, så han ville blive.
Så foreslog de, at de ville indgå et lille kompromis.
”Nu skal du høre, hvad vi gør” sagde lederen af flokken. ”Jeg og alle mine mænd stiger af vores heste, og så kæmper du mod os, én for én, mand mod mand. Hvis du stadig kan stå på dine ben til sidst, giver vi dig lov til at blive og bo hos os. Hvis ikke, sender vi dig hjem i småstykker…”
Den store kristne mand tænkte sig om et øjeblik og så sprang han ned fra sin hest i bedste cowboy-stil.
”Det lyder meget rimeligt!” sagde han og smilede. Og mens han rullede ærmerne op sagde han, ”I skal bare lige vide, at det ikke er den helt almindelige procedure for kirkens vedkommende, men det er ok… Hvem er den første?”
Og så begyndte nybyggerne at le. Deres leder gik over til præsten og klappede ham på ryggen. ”Du behøver ikke at gøre det her” lo han. ”Vi ville bare se, om du mente, hvad du sagde…
Så han blev der som præst – og han, der genfortæller det i en bog, slutter med at sige til ops, der læser:” Jeg tror, vi har brug for lidt flere boksere i kirken i dag – tror du ikke?”
EF.6:1
Hent kraft fra Herren og hans vældige styrke!!
Al Guds velsignelse til dig, kære læser…
Må Gud give dig styrke og fred…
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
