DAGENS ORD: ”Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed.” Kolossenserne 3:4
Henrik Frimand-Meier

Netpræst

Henrik Frimand-Meier,
Netkirken

[ Samtale og forbøn ]

 

Må man grine af det Gud siger?

Nogle mennesker tager dét med Gud meget alvorligt. Så alvorligt, at jeg tror selv Gud må smile af det! Måske græder han også over det, ind imellem?

Der er en historie i Det gamle Testamente, som jeg tænker, er kendt vidt og bredt; nemlig historien om Sara der lo, dengang Gud Herren fortalte Abraham om det under han ville gøre for dem. Der stå bl.a. følgende i 1. mos. 18: »Hvor er Sara, din kone?« Abraham svarede: »Hun er inde i teltet.« Da sagde han: »Næste år ved denne tid kommer jeg tilbage til dig, og så har din kone Sara en søn!« Sara stod og lyttede i teltåbningen bag ham. Nu var Abraham og Sara gamle, højt oppe i årene, og Sara havde det ikke længere på kvinders vis. Sara lo ved sig selv og tænkte: »Skulle jeg virkelig føle begær, efter at jeg er blevet affældig, og min herre er blevet gammel?« Men Herren sagde til Abraham: »Hvorfor ler Sara og tænker: Skulle jeg virkelig få børn nu, da jeg er blevet gammel? Intet er umuligt for Herren! Næste år ved denne tid kommer jeg tilbage til dig, og så har Sara en søn.« Men Sara løj: »Jeg lo ikke,« sagde hun, for hun var bange. Men han svarede: »Jo! Du lo!«

For nogle mennesker er denne historie blevet lig med at man ikke må le af det Gud siger. Det står der faktisk intet om. Det er ikke latteren Gud Herren irettesætter, men løgnen. Faktisk var det ikke første gang at Gud Herren fortalte Abraham at han og Sara, skulle blive forældre sammen. Dét, der ikke var lykkedes for dem dengang de var unge, det skulle ske nu, på deres gamle dage. Det de havde drøm om og talt så meget om. Det de havde opgivet igen. Livsdrømmene, blev igen vakt til live ved Guds løfter. Og livsdrømme kan godt udløse grineflip!

I 1. mos. 17 står der noget om Abrahams grineflip: Gud sagde til Abraham: »Din kone Saraj skal ikke længere hedde Saraj. Hendes navn skal være Sara. Jeg vil velsigne hende, og jeg vil give dig en søn med hende. Jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til folkeslag, ja, folkekonger skal nedstamme fra hende.« Da kastede Abraham sig ned og lo, mens han tænkte: »Mon en hundredårig kan blive far? Og mon Sara, som er halvfems år, kan få børn?« Og Abraham sagde til Gud: »Måtte Ismael leve for dit ansigt!« Men Gud sagde: »Nej, din kone Sara skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Isak. Med ham vil jeg oprette min pagt som en evig pagt for hans efterkommere. «

Faktisk er drengens navn en konstant påmindelse om, at Abraham kastede sig ned og lo; Isak betyder ’han ler’. Så det at grine af det Gud siger, er ikke i sig selv forkert. Det er konteksten, der kan være problematisk.

Gud er ikke hverken smålig eller uden humor. Han forstår os, og naturlige reaktioner er ham ikke fremmed. Gud er livets Gud; han er sandheden, lyset og livet. Det er løgnen og forstillelsen; alt det der kvæler livet og gør det forkrampet; synden – alt dét er Gud imod.

Så Sara måtte gerne le for Gud Herren. Hun måtte gerne undre sig over at to affældige kroppe igen skulle føle begær, ja le over at alt det de havde kæmpet for i deres ungdom, uden at kunne opnå, ja, det skulle de åbenbart opleve på deres gamle dage. Det lød da helt grinagtigt! Sara måtte gerne mene, at det Gud Herren sagde lød usandsynligt, så længe ordet om, at intet er umuligt for Herren også fik plads. For Guds løfter gælder.

Sara løj, da Gud Herren afslørede virkelighedens rette sammenhæng, om hvad hun tænkte og troede. Senere kom hun på bedre tanker; det ved vi fra Hebræerbrevet 11: I tro fik selv Sara, der var ufrugtbar, kraft til at grundlægge en slægt, skønt hun var ude over den alder, fordi hun anså ham, der havde givet løftet, for troværdig. Derfor blev også efterkommerne efter en eneste mand, der endda havde mistet sin livskraft, så mange som himlens stjerner og som de talløse sandskorn på havets bred. Sara kom altså på bedre tanker. Hun troede at intet er umuligt for Gud og Gudsordet blev til virkelighed.

Det må være noget med en ærlig erkendelse, hvor ordet fra Gud og virkeligheden møder hinanden. Troen begynder at spire. Og så findes der alligevel mirakler midt blandt noget så jordnært som babygråd og gamle menneskekroppe. Lyder det lidt skørt?

Du må gerne grine af dét – så længe du ikke smider Gud ud med badevandet og tror hans ord!

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk