DAGENS ORD: ”Intet råddent ord må udgå af jeres mund, kun et godt ord til nødvendig opbyggelse, så det kan blive til velsignelse for dem, der hører det.” Efeserne 4:29

Jul, traditioner, tro og overtro

2012 nov 12

Jul, traditioner, tro og overtro
Man skal ikke langt hen på efteråret, før julen med alle dens mange forberedelser begynder at præge vores hverdag.
Forretningerne er nok de første, der allerede i november fortæller os, om alle de fortræffelige tilbud de har liggende på hylderne.
Opfordringer til at købe de uundværlige gaver til en billigere pris, hvis man skynder sig at slå til lige nu, vælter ind af brevsprækkerne i form af flotte, farvestrålende tryksager, der sikkert i sig selv repræsenterer formuer, omkostninger alle vi gavekøbende borgere får lov til at betale for.
Julekoncerter, adventstid og julefrokoster sætter skub i vore forventninger, og det er som om den store folkefests forberedelser har sit eget liv.
Fra 1.december kan både børn og voksne vælge mellem flere julekalendere i TV, og alt mens mørket sænker sig over det ganske land, fordi solen holder lidt ferie på disse breddegrader, samles vi inden døre og prøver på, så godt vi kan, i det forjagede tempo der også er en del af juleræset, at finde hygge og nærhed med hinanden.
Der er noget under opbygning i denne tid. Det er som om, der findes en tilbageholdt længsel efter barndommens jul, en erindring om alt det varme og dejlige som forventningsfulde barneøjne så. Noget om: "julen derhjemme hos moder engang" som vi synger i en gammel julesang, den der med at: "Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad, ---"
Vi begynder at drømme om duften af flæskesteg og rødkål med den rigtige brune sovs, netop som vor mor lavede den. Det var dengang ordet "fedtfattigt" endnu ikke var opfundet, ak ja - ak ja, den tid kommer nok aldrig igen!
Juleræs, brun sovs eller fedtfattigt - julen kommer til os hvert år og ændrer dagligdagen for os. Vi prøver undertiden at holde lidt igen, men vi hvirvles alle med, og det ender med, at vi overgiver os.
Men hvad er julen egentlig for noget? Vi har mange forestillinger om denne vinterens højdepunkt, og utallige er de ting, der knyttes til julen.
Vi prøver her at give en oversigt over de forskellige begreber, vi normalt sætter i forbindelse med julen, ud fra spørgsmålet: Hvad er det og det, hvad betyder det osv.

Julens oprindelse, hvorfor holder vi jul

Jul i gamle dage, ikke dengang far var barn, men i rigtig gamle dage for mange hundrede år siden, da var julen en hedensk fest, en vinter-solhvervs-fest, der blev fejret på det tidspunkt, hvor dagene igen begyndte at blive længere.
At vi holder jul i dag, kristen jul, er på grund af Jesu fødsel for 2000 år siden. Julens indhold er noget helt andet end den hedenske solhvervsfest.
Betydningen af selve ordet jul fortaber sig i fortidens tåger, men har så vidt vides sin oprindelse i de nordiske lande. Det ville havde været lettere for forståelsen af den kristne jul, om vi anvendte samme betegnelse som den engelsktalende del af verden gør, nemlig ordet "Christmas".
I den kristne jul fejrer vi ikke, at solens lys vender tilbage, men vi fejrer Jesus, det sande lys som kom til verden, som der står i Johannes evangeliets første kapitel, "det lys der skinner i mørket".

Lidt historie

Den oldnordiske jul fejredes i januar. Længere nede i Europa var det den 25.december, og det blev denne dato, man i sin tid valgte, at den kristne jul skulle være.
Vi skal faktisk helt tilbage til år 354, da man valgte at fejre julen på denne dato.

I Tyskland og i Norden blev det skik at fejre julen aftenen før, den 24. december, og det er på denne dato vi i Danmark fejrer julehøjtiden som Jesu fødselsdag. Dagen hvor vi glædes over, at Gud lod sin søn føde som frelser og forløser for alle mennesker overalt på jorden.
Der er i julen, sådan som danskerne sædvanligvis fejrer den, særligt gennem de sidste 100 år dynget en masse nye skikke ovenpå de gamle, så den danske jul er efterhånden blevet et sammensurium af kristne, hedenske og kommercielle påhit fra mange forskellige lande.
 

Julen i dag - en blandet fest

Mange skikke, som for eks julegaver, julemand, juletræ, samt de allestedsnærværende nisser, har deres aner eller forgængere i oldtiden, men er altså forholdsvis nye i vort land.

Julenisser
Nissen (svensk: tomte, norsk: tunvord) er oprindelig en gammel nordisk husånd fra middelalderen, en gårdbo, en lille "mandsling" der levede på gårdene eller i området omkring. Han var klædt i middelaldertidens bondebeklædning, grå vadmelsbenklæder og rød tophue. Den samme beklædning som vore dages julemand går klædt i.
Det var almindeligt, at man "ofrede" til nissen, bl.a. ved at stille sødgrød frem til ham. Dette at man sørgede for ham, gjorde at han sørgede for folks trivsel. Men glemte man ham, kunne han blive meget drilagtig, fra helt uskyldige løjer til temmelig ubehagelige ting. Han var altså en husånd, der krævede ofre for at sørge for husfred.
Nissen, eller gårdboen, var virksom hele året, men ved juletid var han særlig aktiv. Den der julegrød betød vist meget for den lille hedenske husånd.
 
Santa Claus - julemanden
  Der er gennem årene sket en sammenblanding af den nordiske nisse og den katolske helgen Skt. Nikolaus (Santa Claus), der som børnenes helgen bringer dem gaver, om de ellers har været artige. De vanartede børn fik smæk af hans ledsager, på tysk: Knecht Ruprect.
Skt.Nikolaus' helgendag er den 6.december, og det var da oprindelig også den dag, han kom med gaver.
Julemandens røde dragt er egentlig Skt. Nikolaus bispekåbe, og hele hans udstyr, rensdyr og slæde, den vinterlige baggrund, hans bolig på Nordpolen m.m. er alt sammen moderne tilføjelser primært stammende fra nordiske eventyr.
For god ordens skyld skal oplyses, at Skt. Nikolaus stammede fra Lilleasien.
Julelys 
  Midt i den mørke tid tænder vi lys for at jage mørket væk såvel bogstaveligt som åndeligt forstået. Om Jesus som verdens lys, der skinner i mørket, kan vi læse om i bibelen (Johannes evangeliets første kapitel) Der står, at Han (Jesus) var det sande lys, der oplyser ethvert menneske. Vi taler om at tænde et lys for andre. Lyset står for glæde, for renhed og varme.
Vort juletræ pynter vi med julelys for på den måde at sprede lys i mørket.
Julekrybbe 

Her er der klart tænkt på den krybbe i en stald udenfor Betlehem, som Jesus blev lagt i ved hans fødsel. Bibelens beretning i Lukas evangeliet kapitel 2 (juleevangeliet) fortæller fyldestgørende om denne begivenhed.

Til alle tider herefter har denne fødsel, kristendommens fødsel, optaget mennesker, og dramaet er blevet gengivet med levende mennesker som aktører, såvel som udskårne eller støbte figurer opstillet som et billede på det der skete dengang.
Særlig den katolske kirke har krybbeopstillingen som en fast tradition hvor Jesus-barnet ligger i krybben omgivet af Maria og Josef samt hyrder fra marken og dyr i stalden.
Det menes, at det var Frans af Assisi der indførte denne skik.

Hyrder og engle 
  Også hyrderne er beskrevet i juleevangeliet (Lukas 2) Der står om dem, at mens de holdt nattevagt over hjorden ude under den frie himmel åbenbarede en engel sig for dem og fortalte dem om fødslen, der lige var sket i den nærliggende stald.
Teksten i Lukas evangeliet siger om dette: "Da stod en Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:
Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!"
Julebuk 
Julebukken var fra gammel tid en person, der var klædt ud som en buk, der kom ind i julestuen, lavede løjer og skræmte de stakkels børn fra vid og sans og ellers tog del i julelegene.
I moderne tid har man i Sverige en tradition med at lave en julebuk i halm og bruge den som julepynt.
Juleflue 
  Julefluen er kort og godt en sejlivet flue, der overvintrer i stuen. For de videbegærlige så er det et eksemplar af kvægfluefamilien.
Julestjerne, julebegonie, julekaktus og juleroser 
Blomster der særligt i juletiden pynter i vore stuer, men da denne side ikke specielt skal omfatte julens flora sådan i dybden, bedes man selv have ulejlighed med at spørge sin blomsterhandler der ganske sikkert har mange eksemplarer af juleblomster klar til salg, nok også ledsaget af en god forklaring.
Julemærke 

Det første julemærke fra 1904

Ideen til julemærket skyldes den danske postmester Einar Holbøl der indførte det i Danmark i 1904. Dette særlige mærke, som klæbes på postforsendelser ved juletid, gav en indtægt der gik til drift af julemærkehjem for svagelige børn.
Mærket har siden bredt sig til mange lande, bl.a. USA.

En anden betydning af ordet julemærke refererer til bondens mærker på hans loftsbjælke. Et mærke som skulle angive vejret i de 12 juledage der varsler vejret for årets måneder. Herfra stammer vendingen: "Efter alle julemærker at dømme" - en sætning der senere er blevet mistolket med vendingen: "Efter alle solemærker at dømme".

De tre vise mænd 
Det er begrænset, hvad man ved om "de tre vise mænd" Vi har beretningen om dem i Matthæus evangeliets 2. kapitel, læs fra vers 1-12. Sandsynligvis var de stjernetydere fra enten Kaldæa eller Babylon. Romerske historieskrivere fortæller, at der på den tid var en almindelig forventning i hele "Østerland" (mellemøstlandene) om, at der fra "Jødeland" skulle udgå en hersker over alverden.
I Matthæus` beretning hører vi om dette mærkelige fænomen: at "vise mænd" fra et sted i Østen havde set en speciel stjerne, der stod over Betlehem, og som havde ført dem til stedet.
Disse mænd afstedkom ved deres forespørgsel hos jødekongen Herodes om, hvor denne kongesøn var født, at denne foranstaltede det uhyggelige barnemord i Betlehem. Han lod alle drengebørn under 2 år dræbe for at sikre sig, at der ikke blev født en ny konge i landet. Der stod nemlig i en af de gamle profeter, Mika 5. kapitel, at der fra Betlehem skulle udgå én, som skulle herske i Israel
De tre vise mænd fulgte stjernen og fandt stedet. De bøjede sig for barnet og ofrede "guld, røgelse og myrra" til det.
Det lykkedes Josef, Maria og den lille nyfødte af flygte ud af landet, til Ægypten, og de undgik dermed barnemordet.
Juletræ og mistelten 
  Skikken med juletræet kom først til Danmark i tiden 1810 - 1900, det første juletræ blev tændt i Danmark i 1811 i København. Det var indført af tyske familier.
Det menes, at skikken med juletræet kan føres tilbage til det 8. århundrede, og ideen skulle stamme fra druidernes (gl. hedensk religion fra England og Irland) hellige egetræ, og derfra udspringer så også den engelske mistelten-juleskik.
Den kommercielle jul 
Ud over at man kalder det jul, er der i forretningernes terminologi ikke meget af kristen jul i butikkerne, der med deres overdådige udstillinger og store reklamekampagner ganske overdøver den egentlige grund til, at vi fejrer julen, nemlig Jesu fødselsdag.
Den kristne jul 

Det er nok et spørgsmål om hvor mange der, i vore dage egentlig er klar over, hvad den kristne jul er, efter at kristendomsundervisningen ikke mere har den store plads på skolernes skema.

Sagt meget kort, så holder vi som kristne jul, fordi vi fejrer Jesus, Guds søns fødsel som frelser og forsoner. Det betyder: den der, sonede (betalte) menneskets uundgåelige synd, altså vor naturs tilbøjelighed til at handle forkert. (Faktisk betyder ordet synd: "at ramme ved siden af målet").

Vi fejrer således, at Skaberen, Faderen, besluttede at sende sin eneste søn til os for at lede mennesket tilbage til den vej, og det liv som oprindelig var planen - og det var netop Jesu opgave. Frelsen, redningen kom til jorden, til alle mennesker til alle tider.

I Johannes evangeliet, kap. 3 versene 16 & 17 står det klart og tydeligt for enhver:
"For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham".

Juleevangeliet 

Dette er hvad vi som kristne forstår ved julen og grunden til, at julen er hjerternes fest, glædens fest.
Vi bringer hermed juleevangeliet, som vi læser det i Lukas kap. 2.1-14 Læs det juleaften og vær med til at fejre en rigtig kristen jul.

"Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.

Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.«

Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:
Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag"!

Glædelig advent og glædelig jul
Ole Bækgaard




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk