Jul i andre lande

Julen i Sverige var i gamle dage en hedens offerfest. Man fejrede at solen igen vendte tilbage. Man ofrede dyr og mennesker for at behage guderne, for at det nye år måtte blive rigt på korn og most og at mennesker og dyr måtte trives. Den svenske Julebuk er flettet af halm. Det er en gammel juleskik at alle skal have sådan en. Den har været brugt gennem flere hundrede år til en slags julegætteleg.

Den 9. december starter man med at lægge lutfisk i blød i en soda- kalk-lud 4-6 dage. Lutfisk har været tradition i over 500 år. Lutfisk er en slags tørret torsk. Du kan finde opskrifter på www.lutfisk.nu

Den 13. december er det luciadag. Da går børn i optog i skoler, børnehaver og alderdomshjem. Lucia kommer klædt i hvidt med en krans om håret med fire lys i. Kransen er flettet af tyttebærkviste.

Det fortælles at Lucia er en helgen fra Sicilien hvor hun lyste op for søfolk, så deres skib ikke gik på grund.
En anden legende beretter, at hun rev sine smukke øjne ud og sendte dem på et fad til sin forlovede, men at Madonna gav hende nye og endnu smukkere øjne. Herefter blev hun skytshelgen for øjensygdomme og i den forbindelse Lyset's helgeninde og i denne egenskab fejres hun stadig væk i Sverige hvert år den 13. december med "Lucia-optog", hvor unge hvidklædte piger bærer tændte lys omkring.

Juleaftens morgen sættes graner ved dørstolperne og grangrene lægges foran indgangsdøren. Neg bliver sat op til fuglene, de bliver sat så det kan ses fra vinduerne. Til frokost bliver der anrettet sildebord og til sidst kommer juleskinken ind. Skinken bliver serveret med brød som man dypper i suppen fra skinken.

Når det er blevet mørkt tændes julelys og grantræet. Alle tager hinanden i hånden og går rundt om træet og synger julesange og salmer og bagefter traver man gennem hele huset medens man synger. Så deles julegaverne ud.

Til sidst spises julemiddagen. Lutfisk og julegrød. Svenskerne nøjes ikke med kun en mandel i julegrøden. Den, der får en sød mandel, bliver gift. Den, der får en bitter mandel, forbliver ugift. Den, der finder en ring, bliver forlovet. Den, der finder en 10øre, bliver rig i det nye år.

Tidligt første juledag går alle i kirke.
I gamle dage havde man kane-race med hest og kanen spændt bagefter.. Den der kom først hjem fra kirke, fik den bedste høst.

Den norske jul ligner meget den danske.

Man begynder tidligt at klippe julepynt. Julekurve, hjerter, engle og uroer.Så bliver der pyntet op alle vegne med juledekoratiner, uroer og niser og engle.
Så er det fuglenes tur. Der bliver sat neg op og et gammelt mundhæld siger: Hvis der kommer småfugle i negene straks, bliver det en god høst til næste år. Men kommer der skader først, bliver høsten dårlig.

Så skal der hentes juletræ. Skikken med juletræer i norge er fra 1900 tallet.
Julehjerter glaskugler og norske flag bliver hængt på juletræet. Nordmænd bruger sjældent levende lys på træet på grund af brandfaren.

Det er også en juleskik at pynte op med julestjerner, julebegonie (juleglæde på norsk) og alpevioler.

Julemad
Det kan være torskegryde, ribbensteg, julepølse eller julegrød. Hver landsdel har sine egne traditioner.

Julekager
Nordmænd har i stedet samme traditioner med julekager. Ved et godt jule kaffebord skal der gerne være mange forskellige kager.

Gudstjeneste.
De fleste folk går til Gudstjeneste. I kirken står jletræet pyntet og alle de kendte julesalmer bliver sunget. Bagefter går folk på kirkegården. Der bliver lagt kranse og tændt lys på gravene og folk mindes deres kære.

Juleaften
Først bliver julemiddagen spist. I efterretten er der gemt en mandel. Mandelgaven kan være en marcipangris eller andet sødt.
Så er der tid til at gå omkring juletræet og synge julesange og salmer. Bagefter bliver der pakket gaver op. Bløde pakker og hårde pakker mellem hverandre. Der bliver givet mange gaver med sportsudstyr. Ski, skøjter og slæder. Så kommer der julegoter på bordet sammen med kagerne.
Der bliver hængt sokker op ved kaminen og om natten når børnene sover, bliver der puttet blade og slik i sokkerne.

I Niederbeyeren i en lille kirke inde i skoven blev den kendeste af alle julemelodier til. Stille Nacht, heilige, nacht. (på dansk: Glade jul, dejlige jul) Den synges overalt hvor kristne holder jul.

i Beyeren er mange katolikker og derfor er juleskikkene anderledes end i danmark.

4. december, bliver kaldet Barbaradagen (Sct. Barbara). Der skærer man grene af frugt og rønnebærtræer og sætter dem i vand. Så passer det lige med at de blomstre når det bliver juleaften.

6. December, er Nikulausdagen. sct. Niculaus fejres med et optog gennem hele byen. Sct. Niculaus fører an og så går det fra hus til hus. De fleste er udklædte som dyr. Når optoget er draget forbi finder folk små gaver i form af nødder og gode sager. Præsten og følget går også fra stald til stald og velsigner kreaturene og giver dem brød og salt.

Julekrybben, står som regel under juletræet eller andet fremtrædende sted. Julekrybben symbolisere stalden fra Betlehem. Figurene er skåret i træ og pyntet med flotte dragter som kvinderne har syet. Der er som regel 365 forskellige figurer, en for hver dag i året.

Juleaften, spiser man fyldte karper, haresteg eller gåsesteg.

Gudstjeneste. Ved midnatstid ringer kirkeklokkerne til midnatsmesse. Efter midnatsmessen bliver der spist varme blod og leverpølser.

3. juledag , er også en højtidsdag i Beyern. Man mindes evangelisten Johannes og drikker på denne dag Johannesvin.

4. juledag, mindes man "de uskyldige børn". Dagen kaldes sådan da man mindes barnemordet i Betlehem. Der bliver bagt en speciel kage, der kun spises den dag.

Julen frjres lige til den 6. januar som kaldes Hellige 3 konger. Om eftermiddagen går alle til kirken, hvor man modtager vand og røgelse som præsten har velsignet. Alle får lidt med hjem og snart dufter der af røgelse i alle hjem. Der bliver ikke indgået bryllup fra juleaften til den 6. januar.

På Trafalger Square, som er et stort torv i London, bliver der hvert år rejst en kæmpegran, Træet er sendt fra Norge lige siden 1945, som tak for englændernes indsats under 2. verdenskrig. Tusinder samles og afsynger de gamle julesalmer når træet tændes.

Forberedelserne til jul starter allerede i september og oktober med at lave Plumpudding eller ChristmasPudding. Hvis du har mod på sådan en kage, kan du finde opskriften her: www.dk-kogebogen.dk

Sct. Nicolaus, eller Santa Claus. kommer fra byen Myra i Lilleasien. Hans navn er egentligt Nicholaas. Han var meget rig og gav gaver til fattige mennesker. En legende fortæller at der var en fattig købmand der havde 3 voksne døtre. De kunne ikke blive gifte fordi han ikke havde råd til nogen medgift. Det kom Nicholaas for ører og en nat, medens alle sov, blev pigernes sko fyldt op med guld. Så blev de lykkeligt gifte alle tre.

Kristtorn, bliver hængt op som flettede kranse med røde bånd over fordøren. Det er efter en gammel Romersk skik, hvor huset blev pyntet op med kristtorn. Folk gav hinanden gaver og herre og slaver var lige.
The Lord of Misrule, er et sidestykke til dette. Dette er dagen hvor alle bytter roller. Herskabet opvarter tjenerskabet, og der bliver lavet så lidt som muligt. Den engelske hær bruger stadig denne skik, at officerene ved julemiddagen opvarder de menige soldater.

Boxing-day, er dagen hvor servicefolkene får en julegave, for de ydelser de har udført i årets løb. Dagen er også en fridag.

Misteltenen, er egentlig en snylteplante som gror på gamle træer. Misteltenen anses for at bringe lykke og hænges op over døren i julen. Enhver har lov at kysse den der står under misteltenen. Ofte sørger en ung mand for at den pige han kan lide og gerne vil kysse, kommer til at stå under misteltenen.

Juletræet, Den tyske helgen Bonifatius ville afskaffe dyrkningen af Odin og hans hellige egetræ. Derfor valgte han at pynte et fyrretræ med levende lys til ære for Jesus. Prins Albert og dronning Victoria medbragte denne juleskik fra Tyskland, som snart blev almindelig i England.

Juleaften, I England fejrer man ikke juleaften. der må man pænt vente til den 25. Juleaften (d.24) bliver der hængt strømper op på pejsen eller fodenden af sengen. Næste morgen er strømperne fyldte med gaver og de store gaver er lagt under juletræet. Man spiser julemiddag kl 14.00 med gåsesteg, Plum-ChristmasPudding og postejer.

Tiden op til jul.
Det er lørdag eftermiddag før 1. søndag i advent - i Ilulissat i Grønland. De elektriske julestjerner findes frem og efterprøves. Det første julepynt hænges op. Præcis kl. 00.00 tændes de elektriske julestjerner - over hele byen på een gang. Det er mørketid, men julestjernerne lyser overalt og der er et enormt forbrug af levende lys. Mørketiden er hyggetid. Udenfor lyser andre stjerner på himlen, der er lysende sne overalt og nordlyset danner ofte flammehav på himlen.

1. søndag i advent er mange i byens 2 kirker og i Missionshuset. Om eftermiddagen er næsten alle mand af huse, man skal til Lions julemarked i hallen. Kl. 15 kommer julemanden på hundeslæde og tænder byens juletræ. Samtidig tændes metaljuletræet oppe i fjeldet, hvor det står og lyser ned over byen som et vartegn. Det er utroligt smukt og såvel juletræerne ude og inde, som stjernerne i vinduet er tændt til kl. 24 Hellig 3 Kongers aften, hvor julen slukkes.

Julemåneden er præget af oppyntning i hjemmene. Der pyntes meget. Man er i gang med julebagning, gaveindkøb, julekoncert i kirken, julekoncerter i fjernsynet fra andre byer og fra grønlænderes sammenkomster i Danmark. DR´s "Julehilsener til og fra Grønland", som er noget, man bare skal se, først og fremmest for at se, om man finder kendte ansigter i salen. December bliver aldrig stresset, sådan som vi kender det i Danmark. Der er en helt, helt anden ro over det hele og i radioen spilles der masser af julesalmer.

Guuterput.
Har man set udsendelsen "Julehilsener til og fra Grønland", har man måske lagt mærke til, at den afsluttes med, at man synger Rasmus Berthelsens smukke julehymne, "Guuterput", som også må betragtes som en nationalhymne. Guuterput - Til vor Gud - afslutter enhver kirkekoncert i Grønland i december, ligesom den synges ved slutningen af hver eneste julegudstjeneste. De første linier synges med akkompagnement, derefter ophører musikken og alle i salen rejser sig og synger resten uden musikledsagelse. Det er en fantastisk smuk julesalme, og der fælles mange tårer, når den synges. Sangen er noget ganske specielt for enhver grønlænder og for mange danskere også. Der er himmelsk højtid omkring afsyngelsen af Guuterput.

Rasmus Berthelsen, ophavsmanden til "Guuterput", er en af Grønlands største salmedigtere. Det fortælles, at han en julenat gik uden for sit hus og stod og så på stjernerne. Mens han stod der genoplevede han englesangen over Bethlehem den første julenat og så kom "Guuterput" til ham, både tekst og melodi. Den er guddommelig inspireret og det er guddommeligt, når den synges.