DAGENS ORD: ”I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde.” Efeserne 1:7

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Skurvognen

17 apr. 2023

Pauserne var nok de værste tidspunkter på dagen. De hærdede arbejdsmænd i det vej-sjak, jeg var kommet ind i som ung student, havde et særdeles blomstrende sprog. Og netop i pausen fra det fysisk hårde arbejde, fik de rig lejlighed til at betragte den her fremmede fugl, der var basket ind på deres egen hjemmebane. Og ikke mindst stille uddybende spørgsmål.
”Hvad har du lavet før du kom her til skurvognen?”
Jeg kiggede væk. Men min nyligt erhvervede kristne tro forbød mig at lyve, så jeg mumlede:
”Taget en studentereksamen”.
”Hvad har du?”
Mændene ledsagede deres undren med eder og forbandelser. Nok ikke personligt ment, men blot en måde for dem at udtrykke sig på. Den her unge fyr, der var under oplæring i at bruge en skovl og diverse maskiner til at klappe sand m.v., var i deres øjne som en anden Erasmus Montanus. Men her hørte ligheden også op. For jeg havde en klar fornemmelse af, at jeg ikke skulle prøve at brillere med min viden eller mangel på samme. De her folk, som kunne være hårde i filten, havde jo – formoder jeg – gået i livets skole, og det måtte jeg jo respektere. Jeg skulle i hvert fald ikke prøve at bevise, at formanden for sjakket var en sten.
Efterhånden som vi arbejdede os op igennem Ny Munkegade ved at hakke asfalten op, fjerne jord og lægge nye rør, så blev jeg bedre og bedre til mit arbejde, men undgik ikke nogle gange at bliver skældt hæder og ære fra af nogle af de ældre arbejdsmænd. Ikke mindst, når de formodentlig havde fået et par øller for meget.
I en anden pause kom den næste sandhed om studenten med skovlen for en dag.
”Hvordan kan det være, at du ikke bander?”
Det var spørgsmålet jeg havde frygtet. Det var slemt nok at være student, men at skulle indrømme, at jeg var kristen, det var vel nærmest utilgiveligt.
”Jeg er sådan lidt .. kristen”.
De havde aldrig hørt noget lignende. Kristen? Det kunne enhver vel komme at sige.

I de kommende pauser lå der på min plads i skurvognen pornohæfter. Uden kommentarer. Måske mente de, at det kunne føre til en ”omvendelse”, eller det var de her mænds måde at mobbe på, når de ikke lige ville gå ind i en diskussion om Johannes 3, 16.

Den dag i dag ved jeg ikke, hvor jeg fik modet fra, men snart mødte jeg op med en plakat i A-4 størrelse, som jeg hæftede solidt på væggen i skurvognen. På plakaten stod: ”ENHVER SOM PÅKALDER HERRENS NAVN SKAL FRELSES!” Jeg holdt ud i vej-sjakket nogle måneder, og skrifstedet blev hængende, så længe jeg var der.
Om jeg ville have haft den samme frimodighed i dag, tvivler jeg på, men som ny kristen bliver ”fronterne” nogle gange klart ridset op. De så jo skriftstedet til hver pause uden kommentarer. Men hvad arbejder der mon i det stille sind? Mange ville nok påstå, at de her arbejdsmænd havde lidt langt til himlen. Men vel ikke længere end røveren på korset?

Jeg håber, at jeg på mine ældre dage får mulighed for at sprede evangeliets ord. Og jeg beder om, at jeg må kunne se ind bag folks facader, sådan som Gud ser. Se mennesket bag ved. Mennesket med en evig sjæl.


 
Ole Bering

Tanker i tiden

Ole Bering, Klumme skribent

Mail: olebering_18@hotmail.com

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk