DAGENS ORD: ”Du lærer mig livets vej, du mætter mig med glæde for dit ansigt, du har altid herlige ting i din højre hånd.” Salme 16:11

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Hans Fhær Larsen

Netpræst

Hans Fhær Larsen, Netpræst, formand netkirken
Græsted Frikirke

Mail: hans.fhaer@gmail.com

 

Faktorenes orden er ligegyldig?

1 aug. 2014

Net prædiken 2014-08-01

Faktorenes orden er ligegyldig?

Vi er flasket op med matematikken der siger. Faktorenes orden er ligegyldig. Det er en dejlig regel for ordensmennesker, der kan ordne faktorerne så regnestykkerne står på den mest logiske måde. Det gælder når vi ganger, lægger sammen og trækker fra, men ikke når vi dividerer, og ikke i livet.

Jeg kom til at tænke over hvor lidt den regel gælder for livet vi lever og for naturen vi lever i.

Vi kan ikke bytte om på barndom, ungdom, voksenliv og alderdom

Der er mange der gør sig tanker om rækkefølgen af livets og naturens gang

Man skulle starte med at dø og få det overstået.
Så vågner man op på et plejehjem og får det bedre for hver
dag.
Man bliver så smidt ud fordi man er for rask til at være
der, hvorefter man kan gå ned og hæve sin pension.

På den første arbejdsdag får man et guldur.
Så arbejder man i 40 år indtil man er ung nok til at trække
sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Man drikker, fester og har sex og forbereder sig på at tage
en uddannelse.
Så er man i folkeskolen, bliver et barn igen, leger, har
ingen forpligtelser - indtil man er en baby...
De sidste 9 måneder tilbringes flydende rundt i fredfyldt
luksus. Der er centralvarme, roomservice med mere - og til
allersidst forlader man denne verden –


Livet forstås baglæns, men må leves forlæns af Søren Kirkegård


Filmen ”Benjamin Buttons forunderlige liv”

Historien om Benjamin Button er charmerende. Først er det historien om en urmager, som laver et stort ur til en banegård. Det særlige ved uret er, at det går baglæns. Det gør det, fordi urmageren håber, at det måske på den måde kan hjælpe med at skaffe det tilbage, han har mistet. Dernæst er det historien om et menneske, som rent faktisk også lever baglæns. Et barn, der fødes som gammel, og som i det ydre bliver yngre og yngre, men i det indre begynder som et uvidende barn og slutter sit liv som senildement baby.

http://filmogtro.dk/index.php?site=anmeldelserread&link=stlink&filmid=332

Hvis jeg kunne leve mit liv om

Jeg ville turde gøre flere fejltagelser
Jeg ville slappe af – være mere smidig
Jeg ville være mere enfoldig
Jeg ville tage færre ting alvorligt
Jeg ville tage flere chancer. Jeg ville have flere oplevelser
Jeg ville bestige flere bjerge og svømme over flere floder
Jeg ville spise mere is og færre bønner
Jeg ville måske have flere vanskeligheder, men færre indbildte
Ser du, jeg er en af dem, der lever følsomt og sundt
Time efter time, dag efter dag
Åh, jeg har haft mine øjeblikke – og hvis jeg skulle leve om igen, ville jeg have flere af dem
Faktisk ville jeg prøve på ikke at have noget andet….
- Kun øjeblikke
Det ene efter det andet. I stedet for at leve så mange år med tanke på morgendagen
Jeg har været en af dem, som aldrig tager nogen steder uden et termometer, en varmedunk, en regnfrakke en faldskærm
Hvis jeg skulle leve om, ville jeg rejse med mindre bagage
Hvis jeg skulle leve mit liv om, ville jeg begynde at gå barfodet tidligere om foråret og blive ved længere hen på efteråret
Jeg ville danse mere
Jeg ville unde mig selv flere karruselture
Jeg ville plukke flere tusindfryd

Digt af Nadine Starr, 85 år

Sådan fylder tiden og tingenes udvikling meget i vores tanker
I år var Bodil & Jeg en tur i New Zealand, hvor vi kom fra foråret her i Danmark ned til efteråret. På en dag skiftede de lysegrønne blade til de smukke røde farver som oplyste skoven og bjergsiderne. Der gik nogle dage, så vænnede vi os til forandringen. Efter forår kommer vinter, så vi stillede os om fra at se frem til sommer til at se frem mod vinter. Det blev koldere og koldere, og så skulle vi hjem igen, og over et par døgn var vi hjemme i den danske sommer, som i disse dage viser sig fra sin varmeste side. Jeg må sige at jeg er blevet noget forvirret. Er vi nu på vej mod vinter, eller sommer, forår eller efterår. Min krop er forvirret.

Der er nogle ting vi ikke skal bytte om på. Der er nogle forløb vi ikke kan springe over. Nogle gange vil jeg så gerne fortælle mine børn mine erfaringer, så de kan springe alle de dumheder jeg har været igennem over, men jeg har erfaret at det ikke lader sig gøre. Tiden bliver nødt til at modne os til det næste skridt, og det tager den tid det nu tager.

Gud har skabt tiden og tiderne for at de skal ske i den rigtige rækkefølge. Og han har lært os at tyde de forskellige tegn. Metrologerne bliver bedre til at tyde vejret.

Mens tidens tegn endnu er svært at forstå for os.

Matthæus 16:3

Og om morgenen siger I: ›Det bliver dårligt vejr i dag, for himlen er både rød og mørk.‹ Hvordan vejret bliver, kan I aflæse på himlen - men tidens tegn kan I ikke tyde!


Første Krønikebog 12:33

fra Issakars stamme: 200 ledere og deres slægtninge, som alle forstod at tolke tidens tegn og forstod, hvad der var bedst for Israels fremtid;

Når jeg ser på alt det der sker i verden nu. Undres jeg over hvorfor vi ikke lærer af fortiden. Det er som om der er et dække over vore ledere så de ikke ser hvordan tingene hænger sammen.

Jeg tror Gud styrer tiden, så tingene sker i den rigtige rækkefølge til den rette tid. Vi får ikke lov til at skyde genvej eller springe over, for det fulde illede er nødvendigt for at se og forstå helheden.

Årstiderne skal komme i den rigtige rækkefølge for at lærer os tingenes rette sammenhæng. Faktorenes orden er ikke ligegyldige i Guds plan.



Hilsen Hans



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk