DAGENS ORD: ”Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.” 1 Korinter 12:3

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Svend Løbner Madsen

Netpræst

Svend Løbner Madsen, journalist, redaktør og mentor

Mail: mail@svendlobner.dk

[ Mere ... ]

 

Drik af bønnens kilde

1 sep. 2020

Bøn er en uvurderlig kilde til åndelig kraft. Derfor har bøn førsteplads i Jesu undervisning. Bønnen Fader Vor er en god model – ikke blot en remse. Modellen viser tre store og tre små bønner, der alle er vigtige for at dække os ind.

Hør denne artikel som podcast her: https://soundcloud.com/svendlobner/fader-vor-drik-af-bonnens-kilde

På Jesu tid var bøn en helt naturlig del af hverdagen. For man havde indset, at bønnen er indgangen til en åndelig dimension i det hinsides, hvor man henter åndelig styrke. Bøn er en kilde, og vandet i kilden er Guds ånd, Gud selv. Når vi beder, får vi kontakt med livets kilde.

Når I beder, sagde Jesus, da han underviste disciplene om bøn i Bjergprædikenen. Ikke hvis I beder.

I skal bede således, siger Jesus i Mattæus 6:9 – og giver os en bøn som forbillede – ikke som remse.

Og forbilledet har 3 store bønner og 3 små, eller 3 objektive og 2 subjektive; de store ser verden fra Guds perspektiv; de små ser den fra vores.

Først de tre store:
1. Vor fader, du som er i Himlene! Jesus vil først etablere relationen. Gud den allerhøjeste, skaberen af himmel og jord, den, der opretholder alt med sit ord, han er vores far. Vi kan komme til ham som vi kommer til vores forældre. Vi har adgang, for vi er familie. Vi er elsket for dem vi er, deres børn. Og vi bliver ved med at være forældre og børn, også når børnene flytter hjemmefra. Relationen hører aldrig op.

Vor fader, er det en bøn? Ja, for bøn er også påkaldelse. Ligesom når et barn kalder på sin mor eller far. Så ja, begynd med at kalde på ham som din far. Det har du lov til. For det er den relation I har.

2. Helliget vorde dit navn! Vi nærmer os altid Gud med lovprisning. Paulus skriver igen og igen, at vi skal ”bede under taksigelse”. Taksigelse er bønnens grundtone. Og vi har meget at takke for. Altid noget at takke for. Og vi takker og lovpriser mest af alt fordi Gud er værdig al ære.

Her er vi inde ved kongeværdigheden. Ligesom når vi får audiens hos Dronningen, må vi her nærme os ærbødigt. Så faderforholdet er ikke kammeratligt. Der er stadig dyb respekt. Præcis som man nogle gange kunne ønske børn havde det for deres jordiske forældre.

3. Komme dit rige; ske din vilje på jorden som den sker i Himmelen: Nu er vi inde ved selve bønnen. Det handler ikke om os – endnu. Den store bøn handler om, hvad Gud har på hjerte: Komme dit rige!

Bønnen Komme dit rige ledsages af et Ske din vilje. Det er en sproglig virkning i poesi. At man gentager et betydningsindhold med andre ord. Betydningen er den samme. Men ordene er forskellige og uddyber betydningen. Det ser tit i Salmernes bog. Men her viser ordene Ske din vilje, hvad ordene Komme dit rige indebærer. Guds rige og Guds vilje er identiske. Hvor Guds rige er, sker Guds vilje. Hvor Guds vilje sker, er Guds rige.

Derfor er denne bøn så stor. Gud vil tilbage i verden, præge den, elske den.

Og så kan vi tage fat på de 3 små bønner:
4. Giv os i dag vort daglige brød: Sikke en overraskelse. Fra Guds store planer for menneskeheden til menneskets allermest presserende behov: Noget at spise.

Jeg kommer til at tænke på profeten Elias, der efter at have nedkaldt ild fra himlen og overvundet Baals profeter sidder dybt deprimeret under en gyvelbusk i ørkenen. Hvordan reagerede Gud på det? Jo, han sendte en engel, som prikkede Elias i siden og sagde: Stå op og spis! Og så skal jeg love for at profeten fik mad på sengen!

Sikke en omsorg. Og derfor må vi bede med frimodighed – altid: Giv os i dag vort daglige brød! Gud har omsorg for vores helt basale behov.

5. Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Først her kommer det, som vi i vores protestantiske kristendom og evangeliske kirker synes er det vigtigste. Tilgivelsen. Men Gud selv er anderledes praktisk. Vi er hans skabninger, før vi er hans kirke. Børn før vi er kristne.

Sådan arbejder missionærer faktisk også. De rejser måske ud med en brand for at forkynde evangeliet – men når de ankommer derude, møder de mennesker, som er sultne, syge og måske ligger i krig med hinanden. Og så må de lever evangeliet ud, inden de forkynder det.

Men så kommer forkyndelsen om Guds frelsesplan også: at Gud fra tidernes morgen har bragt et offer til sig selv gennem Jesus og dermed sonet hele verdens synd. Men der er en betingelse. Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Hvis vi lukker vore hjerter for andre, er hjertet også lukket for Gud. Og så kan vi ikke tage imod og erfare tilgivelsens frigørende kraft.

6. Led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Igen en poetisk dobbeltformulering, som kan forklare, hvad der menes med fristelse. Fristelse og det onde er to sider af samme sag. Fristelsen til at sværte andre til. Fristelsen til hævn. Fristelsen til at berige sig på andres bekostning. You name it! Jesus er klar i mælet her: Fristelser er af det onde.

Men her skal vi lige holde tungen lige i munden. Formuleringen kunne lyde som om det er Gud der aktivt leder i fristelse. Men det er ikke en korrekt forståelse. Iver Larsen er lingvist og har oversat Bibelen på Hverdagsdansk. Han forklarer, at ordene Led os ikke i fristelse ordret er ”Lad os ikke gå ind i fristelsen!” En korrekt og klarere oversættelse vil derfor være ”få os ikke til at falde i fristelsen” eller måske ”hjælp os til ikke at bukke under for fristelsen”.

Og så slutter Fader Vor med en proklamation: Thi dit er riget, magten og æren i evighed, Amen! Det er jo hans rige, det drejer sig om, et rige hvor han har al magt, og hvor han vil ende med at få ære i evighedernes evigheder.


Hør denne artikel som poscast her: https://soundcloud.com/svendlobner/fader-vor-drik-af-bonnens-kilde



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk