[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Hans Fhær Larsen, Netpræst, formand netkirken
Græsted Frikirke
Mail: hans.fhaer@gmail.com
Guds ubegribelige storhed
1 maj. 2019
Vi mennesker er så ufatteligt kloge? Hvert alderstrin er så alt vidende og så kloge og selvbekræftende. For børn er voksne ubegribeligt dumme og uvidende og forstår ingen ting. Så bliver du Teenager, ung, Voksen, middelalderende, belæst, ældre og gammel. Som gammel begynder man at erkende, at verden ikke er skruet så enkelt sammen, og det nok ikke er så slemt at skulle herfra. Der er åbenbart stor sandsynlighed for der er noget godt på den anden side. Når de veluddannede middel aldrende folk hører på de gamle, får det en diagnose. Demens, eller noget andet der undskylder deres anderledes syn på livet.Når vi møder et lille barn, der irettesætter sine forældre, og formaner dem, så går det straks viralt, og tusinde af likes og kommentarer om hvor sødt det er. Der er noget meget sødt ved børn, der optræder som voksne. Der er noget frigørende i at trække barnet frem i os. Og det er faktisk nødvendigt at trække barnet frem i den voksne for at vi forstår den dybere sammenhæng i livet. (Se senere)
Jeg tror Gud smiler overbærende af os, når vi som voksne videnskabsfolk, gemt bag vores fine videnskabelige titler beskriver, hvordan verden hænger sammen og hvordan det hele er opstået. Vi almindelige mennesker lytter betaget og forstår ikke et pluk, andet end, at det må være rigtigt når sådan en belæst mand/dame siger det. Så dukker der et uddødt dyr op, eller en stjerne eksploderer på en ny måde, så (hvis det er rigtige videnskabsfolk) kommer de frem med en ny teori. Sådan er det og har det altid været. De tidligere videnskabsfolk var uoplyste og fattede ikke den rette sammenhæng. Det gør vi nu, indtil vi bliver tidligere videnskabsfolk, så fortaber vi os også i uvidenhedens glemsel.
Der kommer hele tiden nye teorier frem, om en ubegribelig storhed vi er omgivet af. Jo mere vi finder ud af jo mere må vi undres. Jeg elsker at se naturprogrammer, hvor den ene mærkværdige skabning efter den anden bliver opdaget. Selv dyr i de dybeste oceaner er udstyret med farver og former, der kun skaber undren.
Når vi ser ud i rummet, kan vi måle os frem til begivenheder der er så uforståelige, at vi bare må se til med undren.
Den eneste faktor, som vi mangler i alle ligningerne, er den Guddommelige faktor, som videnskaben har fraskrevet sig. Jeg tror Gud bevidst holder den skjult for de vise, for den faktor er ”the missing link” for at forstå den virkelige sammenhæng. Den er skjult for de vise, for Gud lader sig ikke regne ud.
Esajas beskriver Guds storhed i Esajas 40, der fortæller om hvordan Skaberen holder sammen på skabningen.
•“Hvem andre end Herren kan holde havet i sin hule hånd eller måle himmelhvælvingen mellem sine udspændte fingre?
•Hvem andre kan samle jordens støv i sine hænder eller veje bjergene på sin vægt?
•Er der nogen, som kan vejlede Herrens ånd? Hvem kan være hans rådgiver? Har Herren spurgt nogen til råds for at forstå, hvad retfærdighed er?
•Er der nogen, som har lært ham visdom? Alle jordens folk er for ham som en dråbe i havet, som støvfnug på en vægtskål. Han løfter kystlandene op, som vejede de intet.
•Alle Libanons skove kunne ikke give brænde nok, og alle landets dyr ville ikke være tilstrækkelige til et brændoffer, der var passende for ham.
•Alverdens nationer er ubetydelige sammenlignet med hans storhed. Hvem vil I sammenligne Gud med? Hvordan vil I beskrive ham? Kan han repræsenteres af et gudebillede støbt i en form, belagt med guld og med sølvkæder om halsen? Kan man lave en husgud af træ, der aldrig rådner?
•Kan en dygtig træskærer lave den, så den ikke kan vælte?
•Ved I ikke, hvem Gud er?
•Har I ikke forstået det? Har det ikke kunnet ses fra verdens skabelse?
•Herren troner højt over himmel og jord. I hans øjne er menneskene små som myrer.
•Han udspændte himmelhvælvingen som en baldakin, universet satte han op som et telt.
•Han gør jordens stormænd og herskere til intet. De er som planter, der knap når at slå rod og vokse op, før han ånder på dem, så deres livsværk visner, og de fejes bort af vinden.
•„Hvem vil I sammenligne mig med?” spørger den hellige Gud. „Hvem er min ligemand?” Se op mod himlen! Hvem skabte stjernerne? Som en hærfører, der mønstrer sin hær, holder Herren styr på stjernernes tal. Han kender alle deres navne. Ikke en eneste mangler. Så stor er hans magt.
•Israel, hvordan kan du sige, at Herren har glemt dig og ikke ænser dine lidelser?
•Ved du ikke, hvem Gud er?
•Har du ikke forstået det?
Herren er den evige Gud, som har skabt den vide jord. Aldrig bliver han træt eller udmattet. Hans visdom er ufattelig. Han giver den trætte ny kraft og den svage ny styrke. Selv unge mænd kan blive udmattede, selv de stærkeste har en grænse. Men de, der søger hjælp hos Herren, får ny styrke, som ørnen får nye svingfjer. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at blive udmattede.”
Esajasʼ Bog 40:12-31 BPH
Paulus beskriver kernen i Guds storhed og svaret på rigtig mange af vores spørgsmål i 1. Korinterbrev 13:11-13 BPH, hvor respekten for generationerne og Kærligheden, er de pointer vi går glip af ved at afskrive Guds plads i Universet.
“Da jeg var barn, talte, tænkte og argumenterede jeg som et barn, men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnagtige. Vi ser endnu som gennem en tåge eller som i et vandspejl, men en dag skal vi se ansigt til ansigt. Min erkendelse er stadig ufuldkommen, men en dag skal jeg forstå alt til fuldkommenhed, ligesom Gud nu kender mig til fuldkommenhed. Der er tre blivende fundamenter: tro, håb og kærlighed, men størst af dem er kærligheden.”
Hilsen Hans
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
