[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Charley Stephansen, Præst
Vestermarkskirken
Mail: clstephan@hotmail.com
Åbenhed
16 sep. 2017
ÅbenhedLuk 8:43-49 Men der var en kvinde, som i tolv år havde lidt af blødninger, og selv om hun havde brugt alt, hvad hun ejede, på læger, kunne hun ikke helbredes af nogen. v44 Hun nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe, og straks ophørte hendes blødninger. v45 Jesus sagde: »Hvem var det, som rørte ved mig?« Da ingen ville være ved det, sagde Peter: »Mester, folk trænges jo om dig, og de skubber.« v46 Men Jesus sagde: »Der var en, som rørte ved mig, for jeg mærkede, at der udgik en kraft fra mig.« v47 Da kvinden så, at det ikke var forblevet ubemærket, kom hun skælvende frem, og hun faldt ned for ham og fortalte i hele folkets påhør, hvorfor hun havde rørt ved ham, og hvordan hun straks var blevet helbredt. v48 Han sagde til hende: »Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred!«
Hendes blødninger kan være et billede på din smerte. De knuste drømme, håbet som blev slukket
Hun havde levet med en blødende livmoder 12 ydmygende år. Hun var stemplet som uren af de jødiske ledere pga. toraen og loven.
Hun kunne ikke røre andre og andre kunne ikke røre hende. Udstødt af synagogen, rodløs fremmedgjort pga. samfundets afvisning.
Afvist af Gud? Måske følte hun det sådan, hun har sikkert bedt og tryglet Gud om helbredelse, men intet er sket de sidste 12 år.
Hun var udstødt til byens bagdør og havde kun betrådt de yderste gader i byen alene og ensom.
Hendes stempling præger hendes selvværd. Hun skammer sig og er bange. Hun er fuld af selvfordømmelse. Er det min egen skyld, at jeg har det som jeg har. Straffer Gud mig? Hvorfor skal det ske for mig?
Alle som kender hende ved at hun har en blødende livmoder. Mange tænker det kan kun være sket pga. en udsvævende livsstil. Hun fornemmer sladderen og rygterne.
Hun har prøvet alt. Gået fra læge til læge og intet har hjulpet, andet hun er blevet fattigere og fattigere.
Følgerne af konstant blodtab de sidste 12 år er ved at tage på hende. Hun er bleg, askegrå i ansigtet og træt. Fysisk træt, træt og træt.
Hun er træt af skammen, misforståelserne, træt af de dømmende og undvigende øjne. Kun Gud ved hvor meget hun har lidt. Du tænker måske. Hvis de bare vidste hvad er foregik inden i mig?
Alle hendes drømme for fremtiden er blevet mere og mere tåget og næsten forsvundet. Hun drømmer ikke længere og ægteskab og familie, rede sin datters hår eller tørre ansigtet på hendes dreng efter et måltid.
Hvor åben er hun efter at prøve noget nyt, bede igen, tro på forandring, beskytte sig mod skuffelser? Det er let at være åben, når alting fungerer eller man har det godt.
Åbenhed/sårbarhed er usikkert. Risiko for afvisning, nederlag og skuffelse, lidelse og forvirring, men åbenhed vil altid være vejen frem.
Kvinden har hørt om denne læge, mester som er i stand til at helbrede de mest forfærdeligste lidelser. En spedalsk, en anden udstødt er blevet helbredt.
Hvis jeg kan finde og møde denne Jesus er det mit allersidste håb.
Frygten for at blive skuffet igen rammer hende. Hvad nu hvis det ikke sker noget? Hvad nu hvis hun bliver genkendt. Hun har intet at miste. Hun håber ikke at blive genkendt eller få opmærksomhed.
Hvis jeg bare rører ved Jesus, er det så ikke nok? Det er min eneste chance!
Hun kæmper sig igennem den tætte skare af mennesker og får endelig mulighed for at røre kvasterne/skuesnorene af hans bede sjal, som jøderne ofte bar uden på tøjet.
Folk som intet havde at tilbyde Jesus andet end deres tro på at han kunne gøre en forskel og gøre dem hele, men de skulle åbne sig og række ud og handle.
Kvinden mærker med det samme en forandring. Som om noget samler sig sammen i hendes indre og bliver helt. Hun slipper og lader sig glide længere væk fra mængden.
Jesus lader hende ikke slippe. På trods af alle menneskene omkring ham, vidste han at nogen var blevet helbredt, og han stopper op fordi en var åben på trods af modgang og håbløshed og han ville møde vedkommende.
Hun hører Jesus spørge: Hvem rørte ved mig? Disciplene er uforstående. Alle rører ved dig og bumper ind i dig.
Hun ved godt at det er hende han hentyder til. Frygten og angsten overrumpler hende. Hvad skal ske nu? Er dette endnu en offentlig ydmygelse, fordi hun er afsløret.
Hun bevæger sig frem til Jesus og han hører på hele hendes livshistorie. Ensomheden, isolationen, usikkerheden, fysiske og sjælelige smerte. Hun står over for Jesus ansigt til ansigt.
Nogle gange kan vi være tæt på Jesus i form af religiøse aktiviteter, men uden at mærke kraften. Er det pga. en lukkethed? Kan det være at mine hænder/hjerte er fulde at helt andre ting, som jeg skal give slip på
Jesu første ord smelter al smerten i hendes indre. ”Datter” Hvad ligger der i de ord? Alting.
Jesus er hendes himmelske far, hendes skaber, hun er hans barn. Hun er en del af Guds familie hun aldrig har haft. Det er så personligt og uvirkeligt, utroligt og fantastisk. Skammen, fordømmelsen og mismod forsvinder som dug for solen. Jesus taler til hendes inderste allerførst.
”Din tro har frelst dig”. Ikke noget i dig selv, præstation eller ikke præstation, men åbenheden, tilliden og troen på Jesus gjorde udslaget.
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
