DAGENS ORD: ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.” Johannes 14:26

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Signe Dorthe Voldby

Netpræst

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

Mail: signevoldby@gmail.com

 

Gud ske tak, som giver os sejren

1 feb. 2009

Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!!
Fra 1. Korinterbrev 15:57

Det er så stor en glæde for mig at fortælle jer følgende historie fra den andagstbog, som hedder ”diamanter i støvet” af Yoni. I min kirke har denne beretning vakt glæde og håb!

Nu skal I bare høre…
Der var en skoleklasse i USA, hvor læreren underviste tyve larmende, herlige opfindsomme børn – kun én af disse unger var lidt anderledes.
Han hed Jeremy og var nok ikke så klog – måske ville han have mere glæde af at gå i en klasse med børn , på samme ”niveau”, som han selv, men hans forældre blev ved med at holde fast på, at Jeremy blev i sin klasse. Han havde det nogenlunde med de andre børn, men var bare ikke særlig god fagligt…
Kort før påske fortalte læreren sin klasse om kirkens fantastiske evangelium – om Jesus, der døde på korset og gik ind i døden , som et lys, der skinner i mørket, og om den overraskende søndag – påskemorgen, hvor nogle af Jesu venner gik ud til graven for at mindes deres kære ven – men i stedet for minderne – så opdagede de, at graven var tom, og at Jesus levede i bedste velgående og mødte dem med håb og fred, som han stadig møder mennesker med i dag.
Læreren sluttede sin undervisning med at forære børnene i klassen et hvidt plasticæg, der kunne skilles på midten, og de fik en opgave for til næste morgen! De skulle komme tilbage med en ting i deres plasticæg, der symboliserede påsken! Og læreren kiggede lidt på Jeremy, da hun rakte ham ægget, og tænkte, ”Gad vide om han forstår opgaven..”

Næste dag kom børnene glade og forventningsfulde med deres æg, der nu raslede lidt af alt det spændende, de havde puttet i dem – og de kunne næsten ikke vente, til læreren åbnede netop deres æg og sagde lidt om det…
I et af æggene var der en smuk plastik-sommerfugl – i et andet æg var der en lille sten med mos på, og i ét æg var der et mini kors af fine grene, flettet sammen af græs, og så var der et æg med en engel – osv… masser af andre sjove ting. I Jeremys æg var der slet ingenting, og læreren lagde det diskret til side , og tænkte, at så havde hun jo haft ret, Jeremy havde selvfølgelig ikke helt forstået opgaven.
Da de havde kigget på alle æggene, sagde Jeremy, ”Du glemte altså at sige noget om mit æg…”
Læreren sagde, ”Jamen Jeremy, der var jo ikke noget i…”
Og da svarede Jeremy, ”Jamen… det er på grund af påskemorgen – graven var jo tom!!”
Læreren glemte det aldrig – Jeremy havde med sit anderledes sind forstået kernen af al kristendom måske langt bedre end de andre. Graven er tom, Jesus lever – Han er i verden i dag med fred og håb og med… ja, ikke bare et lys i mørket., men med liv i døden…
Og dér hvor vi står foran kirkens Herre Jesus dette forår 2009 - med tomme hænder og tomme hjerter og… tomme æg… dér kan Han velsigne os med fred og fylde alt det tomme med håb.
-







Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk