DAGENS ORD: ”Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.” 1 Korinter 12:3

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]


Naturen viser hvem Gud er.

2006 sep 1

 

Naturen viser hvem Gud er.

Når jeg går ude i naturen, er det som om at jeg hører eller rettere, oplever hvem Gud er gennem hans skaberværk. Det er fantastisk at være ganske tæt på dyrene og opleve sider af deres liv. Vi kender det alle fra naturudsendelserne i TV …. Men det er nu noget andet at være der ude og opleve det selv. Det kan af gode grunde ikke være store vilde dyr som løver og den slags… men det er også spændende at gå tæt på de små dyr. Vi har, hvis vi kigger, mange oplevelser til gode lige uden for døren.

Ude i haven i vores Margeritter havde vi besøg af en flue … en helt speciel flue, Kæmpefluen. Den er måske lidt Ad, men kig på den. Den er lidt sky, men venlig og lidt større end en humlebi.
Når vi nu kigger på fluer hvad så med denne her … En skorpionflue. Den lever blandt andet af døde smådyr og ryder på den måde pænt op. Den er da meget speciel at kigge på. Denne her skorpionflue er en hun. Hannens hale buer op og ligner en skorpions hale, deraf navnet.
Denne måned og den foregående er rige måneder, rige på frugter. Der er blevet høstet og frugttræerne bugner af frugt… Morellerne er blevet modne og det sætter dyrene pris på.. Især hvepse... men som her en Kødflue som også kan lide frugt.
Vi er trådt ind i efteråret. Vi vil få en ny oplevelse af farvesymfonier.
Alex Wallin
Daglig leder af netkirken, Fotograf
 

Efterår - Høst

Nu falmer skoven trindt om land
og fuglestemmen daler;
alt flygted storken over strand,
ham følge viltre svaler.

Hvor marken bølged nys som guld
med aks og vipper bolde,
dér ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde.

Men i vor lade, på vor lo,
dér har vi nu Guds gaver,
dér virksomhed og velstand gro
i tøndemål af traver.

Og han som vokse lod på jord
de gyldne aks og vipper,
han bliver hos os med sit ord,
det ord, som aldrig glipper.

Ham takke alle vi med sang,
for alt, hvad han har givet:
for hvad han vokse lod i vang,
for ordet og for livet!

Da over os det hele år
sin fred, han lyser gerne;
og efter vinter kommer vår,
med sommer, korn og kærne.

Og når engang på Herrens bud
vort timeglas udrinder,
en evig sommer hos vor Gud
i Paradis vi finder.

Da høste vi som fugle nu,
der ikke så og pløje;
da komme aldrig mer i hu
vi jordens strid og møje.

For høsten her og høsten hist
vor Gud ske lov og ære,
som ved vor Herre Jesus Krist
vor Fader ville være!

Hans ånd, som alting kan og véd,
i disse korte dage
med tro og håb og kærlighed
til himlen os ledsage.

 

Vi har taget fat på den første efterårsmåned og jeg kommer uvilkårligt til at tænke på Grundtvigs dejlige efterårssalme.

Efteråret er en smuk årstid og den vidner ligesom forår og sommer om Guds storhed, sådan som den kommer til udtryk i naturen, i hans skaberværk. Det er så smukt at gå i en efterårsskov, at se de smukke farver, som vidner om, at sommeren er forbi, at naturen har gjort sit årsværk, at høsten er i hus. Det er naturligvis bonden og skovmanden, der har det store arbejde, men uden Guds skaberværk og indflydelse på sit skaberværk havde deres arbejde ikke været meget værd.

Naturen vidner om Guds storhed, om Ham, "som har al magten i Himlen og på jorden, ham som har omsorg for hver eneste detalje i skaberværket, også for det enkelte menneske.

Mine tanker går her i efteråret også til en række af Jeppe Aakjærs dejlige, ligefremme sange. Tænk blot på denne:

 

Nu er det længe siden,
men end den gemmes i mit sind,
hvordan i barndomstiden
den kære rug kom ind,
hvordan dens kærnetunge top
ved moders svage kræfter
blev lagt i lugen op.

Den kære rug var gæsten,
som gjorde hvert et barn så spændt;
se, far han lægger vesten
og sér så indadvendt:
En skælven i et ydmygt sind,
en bøn til altets skaber,
før avlen bringes ind.

Det går mod aftenstide;
snart skinner månen fuld og rund
på gavl og vægge hvide
og ned i vognens bund.
Mor standser træt og titter ind;
far kommer hen til lugen
og klapper barnets kind.

Og mellem hjulets eger
går stjerneblink og måneskin,
og milde vinde hveger,
mens barnet slumrer ind.
Så slutter far i Jesu navn,
og hjemmet går til hvile
med høsten i sin favn.

 

En pragtfuld sang, der på én gang vidner om fattigdom, hårdt slid og respekt for Guds skaberværk, taknemmelighed over, at høsten er i hus, en ærefrygt for altets skaber. Gid vi i vor tid kunne finde tilbage til denne ærefrygt for Himmelens og jordens skaber og livets opretholder, som vi i virkeligheden er så afhængige af under alle livets forhold.

Bjarne Nederby Jessen
Netpræst

 



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk