CD- at komme til verden

Jeanette Munksbøl udkom med sin anden digtsamling "Under himlen" i 1994.
Jeanette har i mange år rejst rundt i landet og læst op af sine digte, ofte med musikalsk ledsagelse. Digteren oplevede at digtene skabte et rum for tilhørene. I et ønske om at give tilhørene mulighed for, at tage dette rum med sig hjem, fødtes drømmen om en CD som kunne formidle denne oplevelse- uden at digteren skulle være der selv.

I et tæt samarbejde med Per Hansen fra Giraffe, og musik komponeret af Jarle Kolstad og Paolo Russo, er drømmen blevet til virkelighed. Cd'en har fået titlen: "at komme til verden". Udgivet af forlaget Boedal.
Samtidig er digtsamlingen "en håndsbredde fra himlen" udkommet i november 2005.
Lyrikken på Cd'en er hentet fra begge digtsamlinger.

Min første oplevelse af Jeanette Munksbøls CD "at komme til verden", vil jeg dele med dig.

Jeanette Munksbøl (Kunstnerinden)

Derude, hvor vinden og regnen møder jorden. Hvor havet ruller ind på stranden, hvor stranden møder skoven og skoven støder op til markerne. Lige der hvor vejen svinger, ligger der et lille hus. Inde i huset bor en kvinde, en kunstnerinde. Ved du hvad en kunstnerinde er? Det er en person som kan male de mest fantastiske billeder Både med ord og med farver.

En dag kom jeg forbi huset og jeg gik hen og bankede på døren. Kunstnerinden lukkede døren op og bød mig indenfor. Jeg kom ind i en gang der førte ud til et stort lyst og varmt køkken. Der duftede dejligt, for den store ovn var tændt. En liflig duft bredte sig af friskbagte boller.
Kunstnerinden kaldte på mig. Kom ind i dette værelse bad hun mig. Og jeg trådte indenfor. Dette rum var mindre end køkkenet og der var mørkere. Kunstnerinden tændte for et underligt udseende apparat og med ét kom der liflige toner ud derfra. Det var mageløst.
Foran mig så jeg nu, at der blev dækket et bord med de mest fantastiske retter. Ord og billeder vævede sig som det rene trylleri ind i hinanden og jeg måtte spise af retterne. Men med ét holdt det hele op. Tonerne og ordene forsvandt og bordet var igen tomt. Jeg var ved at græde, hvorfor forstummede billedet?
Så hørte jeg nye toner og ord mere fantastiske end før. Et nyt billede blev vævet, nye retter blev sat frem. Denne gang blev der serveret en drik som den skønneste vin. Den løb sød ned gennem ganen og jeg blev som beruset derved. Bordet blev tændt med kerter og et overjordisk lysskær bredte sig. Jeg måtte lytte, jeg kunne ikke andet og denne gang forstummede lydene, tonerne og ordene ikke, men de ændrede sig. Jeg så op imod lyset og det var som om der gemte sig noget bag skyerne, en hemmelighed. Skyerne flængede. Der var noget bag skyerne. Hvad det var vil jeg ikke fortælle. Men du skal selv opleve det.

Alex Wallin