Som at knipse med fingrene

Så er det som der ruller en lavine. Kommer aftalte dag til undersøgelse hos lægen, kan se i hendes blik, at jo jeg har kræft, hvilket jo også hurtigt bliver konstateret, da jeg spørger. Det hele er uvirkeligt, som om det ikke drejer sig om mig, godt jeg har min mand Alex med, for en del af alle de informationer jeg får, husker jeg ikke bagefter. Lavinen ruller, jeg skal have målt blodtryk, vejes og blodprøver, tale med narkoselæge, sygeplejerske og dagen for operationen bliver aftalt, det er ugen efter. Jeg bliver beroliget med at jeg kan få en brystbevarende operation.

Så kører vi hjem, det er blevet svært at nyde de dejlige solskinsdage der kommer op til operationen, men jeg har aftalt med mig selv, at jeg vil tage det roligt og at alt nok skal gå godt, alligevel kredser tankerne om forestående operation. Sommerfugle flyver rundt i maven. Nu er jeg andet end Hanna, jeg er blevet kræft patient - underlig følelse - jeg er jo ikke syg har kun en lille knude i brystet - føler mig frisk og rask - har mange fremtidsplaner - mange ting jeg gerne vil nå.

Aftenen før operationen kører Alex mig til sygehuset, jeg er forholdsvis rolig og fattet, men indvendig føler jeg mig som en lille pige, bare jeg kunne løbe væk fra det. Jeg bliver modtaget på sygehuset af en venlig sygeplejerske, som forstår det kaos der er inde i mig, hun gør alt for at jeg skal føle mig godt tilpas. Jeg møder også en med patient vi falder i snak, det føltes så godt at vi kunne dele det, der fyldte alt lige nu, vores kræftsygdom, vi er i samme båd .

Så blev det morgen og jeg blev kørt til operation, da jeg vågnede, fik jeg et chok for de havde været nødt til at fjerne hele mit bryst, da de havde fundet en lille knude ved siden af den anden. Det var noget af en kamel at sluge, hvad nu ??? jeg var rystet. Det kunne da ikke passe ??? Pludselig en helt ny situation at forholde sig til. Det var svært, men jeg havde lovet mig selv at hold humøret oppe og det lykkedes for det meste. Der var blevet taget prøver af knuden og jeg måtte vente 10 dage før jeg fik svar på hvor alvorligt det var, det var nogle lange dage. Dagen kom og jeg var forberedt på det værste. Det var med bæven at Alex og jeg skulle ind til lægen og have besked, jeg kan huske at jeg kiggede på hende og hendes øjne, de så glade ud, og det var heldigvis god besked vi fik, jeg havde den mildeste form for kræft og blev tilbudt forebyggende behandling med kemo.

Til sidst vil jeg lige fortælle dig, hvad der har haft stor betydning for mig gennem min sygdom

Helt fra jeg var en lille pige har jeg troet på Gud, og det har også betydet meget for mig, mens jeg har været syg, jeg kan ikke forstå hvorfor jeg skulle blive syg og det får jeg nok aldrig svar på. Men en ting ved jeg at gennem mit sygdomsforløb har jeg oplevet at Gud var med mig. Jeg oplevede at han sendte "engle" på min vej. Min Alex, min dejlig familie og venner, min med patient og hele det dejlige personale på sygehuset. Alle disse mennesker har fået en betydning for mig og været til opmuntring for mig. Jeg har også følt det som en styrke, at kunne bede til Gud om hjælp, når jeg var bange og usikker. Og jeg har en vished om at selvom jeg har fået en kræft sygdom, er Gud mig nær og har hjulpet mig gennem den svære tid.

Måske har du også oplevet at få en alvorlig sygdom, du har måske oplevet det på en anden måde en jeg har. Du føler dig måske alene omkring din sygdom, så er du meget velkommen til at skrive til mig, eller til en af de præster, der er tilknyttet www.netkirken.dk. Hvis du skriver til mig hanna@netkirken.dk vil jeg ikke love dig at kunne svare med det samme, men jeg vil gøre det så hurtigt jeg kan og har overskud.

Kærlig hilsen Hanna