DAGENS ORD: ”Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud!” Salme 139:14

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

INRI

INRI
Det står på korset , men hvad betyder det ? jeg vil meget gerne have både den Latinske og den Danske betegnelse , og en forklaring tak .
Mvh.
D.E.Høgh .

D.E.Høgh

Svar:

Kære D.E. Høgh
Jeg har sakset følgende fra en artikel:
Hvad betyder I.N.R.I. ?

I Johannesevangeliet kap. 19 vers 17-20 læser vi dette:
"Så tog de Jesus med sig; v17 han bar selv korset og gik ud til det sted, som kaldes Hovedskalsted, og som på hebraisk hedder Golgata, v18 hvor de korsfæstede ham, og sammen med ham to andre, én på hver side, med Jesus i midten. v19 Pilatus havde lavet en indskrift og sat den på korset. Den lød: »Jesus fra Nazaret, jødernes konge.« v20 Den indskrift læste mange af jøderne, for stedet, hvor Jesus blev korsfæstet, lå nær ved byen, og den var skrevet på hebraisk, latin og græsk."

I.N.R.I. er simpelt hen forkortelsen af de latinske ord: "Iesus Nazarenus Rex Iudaeorum" som netop betyder Jesus af Nazareth Jødernes Konge.

Det var en romersk skik at den som var dømt til korsdøden, på vejen til henrettelsespladsen skulle bære en tavle som oplyste om hans forbrydelse. Den tavle blev så senere sømmet fast på korset sammen med den dømte. Pilatus benyttede sig af denne skik til i tilfældet med Jesus at håne jøderne ved at erklære Jesus for deres konge og tilmed angive dette som den forbrydelse han var domfældt for.

Når denne tavle - ofte forkortet til INRI - er blevet husket og ofte også ses på krucifikser o.lign. så skyldes det at den for de kristne samtidig indeholder en forkyndelse af hvem det virkelig var der hang dér på korset. Han VAR virkelig konge - ikke blot jødernes, men hele verdens evige konge. Hans kongerige var dog et åndeligt rige og dette havde hverken romerne eller jøderne forstået.



Svaret af:
 
Peter Götz

Peter Götz, Forkynder
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk