DAGENS ORD: ”Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.” Johannes 16:33

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Gudmor

Hej;)
Jeg skal have mit barn døbt i den kristne tro og min kæreste og jeg har fundet faddere til dåben. Jeg har et ønske om min veninde skal være gudmor, men hun er døbt i en anden tro end den kristne. Må man derfor ikke have hende som gudmor?

Kamilla Nielsen

Svar:

Kære Spørger.
Hjertelight til lykke med barnet og den kommende dåb.
For at være gudmor og fadder skal man være døbt med kristen dåb. Man behøver ikke at være medlem af Folkekirken, - men skal altså være døbt med kristen dåb.
Man kan for eksempel godt være gudmor og fadder, selv om man er døbt i en katolsk eller ortodoks kirke - eller i en af de andre kristne kirker.
Hvis din veninde ikke er det, kan I måske lade hende bære barnet, - og du så svarer på barnets vegne.
Men aller bedst - tal med den præst, der skal døbe barnet.
Med venlig hilsen
Ivan L. Jakobsen



Svaret af:
 
Ivan L. Jakobsen

Ivan L. Jakobsen, Tidligere sognepræst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk