DAGENS ORD: ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.” Johannes 14:26

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Holdning til ny kirkeminister

Jeg er sædvanligvis en person der respekterer demokrati og vil gerne respektere ministre og andre offentlige personer.
Jeg er deriomod kommet i en personlig uafklarethed i forhold til min holdning til den nye kirkeminister.
Jeg blev arg over at han har stået og viftet med sin udmeldelse af folkekirken og nærmest lyder som om han er stolt af det.
Jeg er kommet i tvivl om mine inderste menneskelige holdninger og det gør mig usikker.
Jeg tænkte at det var godt at høre andres mening så jeg kan danne min egen endelige holdning.

Svar:

Kære Ally. Vi vil helst holde os fra politik her på Netkirken, men jeg forstår dine tanker.

Det er altid svært når nogen tager fat i noget man har kært uden at have forstand på hvordan det skal behandles. Sætter man et lille barn til at passe på en fin krystalvase, kan det godt være svært at sidde stille, når man ved det kan gå grueligt galt.

Hvis det er min krystalvase, kan jeg jo selv bestemme og være ligeglad med om den går i stykker.

Situationen med kirkeministeriet er dog en del mere alvorlig. Helle har sat Manu Sareen til at passe på en af Guds hjertesbørn, så det er ikke Helle der føler ansvar, for at det virker, men det gør Gud. Så jeg har ondt af Helle og Manu, da de håndterer en krystalvase der ikke er deres, og konsekvenserne, for at behandle den forkert er uoverskuelige. Så jeg opmuntre de kristne til at bede for Helle og Manu, så de ikke kommer ud i en situation, hvor de skader vores land ved at give køb på vores kristne værdier. Hilsen Hans



Svaret af:
 
Hans Fhær Larsen

Hans Fhær Larsen, Netpræst, formand netkirken
Græsted Frikirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk