DAGENS ORD: ”Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.” 1 Korinter 12:3

[ Forrige ] [ Oversigt over Artikler ] [ Næste ]

Barabbas


Det var nat. Endnu en dag var gået, og alt var stille. I en celle sad der en mand der hed Barabbas. Han var en morder og sad i fængsel. Det kunne være lige meget om det var nat eller dag for i cellen var det mørkt og klamt. Solen spredte om dagen lidt solstråle skær ind til ham ellers var det et trist sted at være. Det lignede mest af alt et menneskets ruin.
Der var ikke meget håb forude for en morder der sad i fængsel. Det han havde i vente var dommen som ville ende med døden. I de fleste tilfælde blev en morder henrettet.
Nu var tiden fremskredet så meget at det var dommens nat for Barabbas. Det var hans sidste nat på jorden, og det vidste han. Hans dage var endt og han havde begået sin sidste forbrydelse. Der var ingen vej tilbage. En mulighed for at forbedre sig eller det at få en ny chance kunne ikke komme på tale.
Han var sammenkrøbet der i cellen og lå i dybe tanker i et hjørne. Om nogle timer ville det hele være slut. Når det blev morgen ville han høre fodtrin fra vogteren der ville gå igennem korridoren. Han ville standse op udenfor hans celle dør. Nøglen ville blive sat i låsen og døren ville glide op og han ville blive trukket ud, ledt frem til det skæbnesvangre sted og blive korsfæstet for sin forbrydelse. I timevis ville han muligvis hænge der før døden ville indtræffe og det ville betyde de mest grusomme smerter. Romerne var de mest ondskabsfulde der kunne tænkes, når det gjaldt henrettelses metoder. Forbrydere blev udstillingsvarer til folks fornøjelse.

Hans værste anelser begyndte om morgenen som han havde forestillet sig det. Han hørte fangevogteren komme og døren indtil hans celle blev åbnet. Nu kommer alvorens time tænkte han, men det han hørte var noget andet end det han havde forventet at høre. Fangevogteren havde en god nyhed til ham.

Samtalen mellem fangevogteren og Barabbas forløb således:
Barabbas har du hørt den gode nyhed?
Hvilken god nyhed? svarede den dødsdømte Barabbas. - Det eneste jeg véd er, at i dag skal jeg henrettes, og jeg véd at du er kommet for at føre mig ud til det sted hvor jeg skal korsfæstes for mine forbrydelser.
Har du da ikke hørt hvad som er sket? svarede fangevogteren.
Hør her Barabbas. Du er blevet benådet en anden dør i stedet for dig.
Er der en der dør i stedet for mig! Hvad mener du med det? svarede Barabbas.
Fangevogteren siger til Barabbas: Følg med mig så skal jeg vise dig noget.

De gik ud gennem døren, ned af korridoren, passerede mange celler og kom ud på gaden. De gik udenfor Jerusalems bymur. Fangevogteren gik foran og den forvirrede fange fulgte efter. Endelig standsede de.
Ser du de tre kors i det fjerne udbryder fangevogteren. Han lagde hånden på Barabbas' skuldre og pegede mod en høj som lå et stykke derfra.
Den dødsdømte mand så i den retning fangevogteren pegede; men det tog lidt tid inden han kunne skelne de tre kors fra hinanden fordi han var ikke vant til dagslyset. Han havde siddet længe i dødscellen. Langt om længe så han det.
Ja, siger Barabbas jeg ser det! Der er tre kors ikke sandt kom det fra fangevogteren.
Ser du korset i midten fortsatte han?
Ja! kom svaret.
Det kors var bestemt for dig Barabbas og du skulle have hængt der i dag.
Nu begynder det at gå op for Barabbas hvad der sker.
Den. den mand...som.hænger på det, dør altså i stedet for mig. Han dør i mit sted! udbrød Barabbas.
Ja, det stemmer Barabbas svarede fangevogteren.
Han dør i stedet for dig. Det sagde jeg jo. Barabbas forstod det ikke. Dør han i stedet for mig. Har han taget min straf. Jeg véd ikke hvorfor han gjorde det; men han gjorde det. Han dør virkelig i stedet for mig.

Ja, Barabbas kom det fra fangevogteren. Han dør for dig.

Jesus Kristus døde for Barabbas. Han døde for dig og mig. Guds Søn hang på korset.
Det gjorde han for mig.

Menneskets ruin er en side af sagen. Guds middel mod vores fortabthed Jesus Kristus er en anden side af sagen.

Vi er alle i samme båd. Det var ikke kun Barabbas der havde brug for nåde.

Der er 4 sandheder i Guds Ord som repræsenterer menneskets ruin og Guds hjælpemiddel mod dette.
1. Alle mennesker er fortabte og på vej til ødelæggelse, fordi alle mennesker er i Guds øjne syndere.
2. Alle mennesker er dødsdømte, og døden følges af en dom som ingen kan slippe fri af.
3. Intet menneske kan blive frelst ved egen anstrengelse eller gerning, egen retfærdighed, ej heller kan kirken redde nogen fra dommen.
4. Frelsen er en Guds gave, og det er bare ved Jesus Kristus og i tro, at mennesker kan modtage den.

Jeg kunne skrive mange bibelvers som bekræfter ovenstående punkter; men det vil jeg undlade; men måske fortsætter emnet med en mere detaljeret beskrivelse.

Jeg har forsøgt at beskrive lidt af det der skete i forbindelse med Jesu korsfæstelse.
Barabbas står omtalt i f.eks. Markus Evangeliet kapitel 15. Du kan tage din bibel frem og læse historien. Der findes også på et link til bibelen. www.bibelen.dk


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk