DAGENS ORD: ”Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.” 1 Korinter 12:3

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Tiden

21 sep. 2018

Tiden er vores, men hvad gør vi ved den, og hvad gør den ved os?
Tiden måler vores liv, sætter rammer og begrænsninger. Hvad der var fremtid, er snart nutid og om et øjeblik fortid. Tiden går og går, indtil din og min tid ultimativt er forbi. Det er en del af vores livsvilkår.
Den moderne drøm er ikke desto mindre at sætte tiden i stå, at ophæve tid og sted, at gendanne alt og ultimativt: At sætte tiden ud af spil, overvinde døden og få evig tid til rådighed. Sådan ser det i hvert fald ud. Vi udfordrer de begrænsninger, der er i tidsbegrebet. Teknologien gør det til en vis grad muligt for os at tro på illusionen om, at kunne overvinde tidens vilkår og begrænsninger, så vi føler, vi er herrer over tiden.

I takt med tidens drømme og puls, går alt hurtigere. Samtidig har vi underlagt os ’positivitetens herredømme’. Vi lever med overproduktion, overkapacitet, uendelige kommunikationsstrømme, hyperaktivitet, multitasking – og forvirret opmærksomhed. Alt og ingen ting på samme tid. Opmærksomheden svirer og flakker, og efterlader os med en flad fornemmelse, i alt det forjagede vi har gang i.

Vi forestiller os måske, at ’tiden er vores egen’, men sådan er det sjældent, ikke mindst, fordi vi ikke gør tiden til vores egen, men bruger den på at arbejde hvor som helst og når som helst, på at tjekke e-mails, snakke i mobiltelefonen, kort sagt være online hele tiden - og dermed i virkeligheden være et andet sted, end der hvor vi er lige nu.

Kvælningsfornemmelserne sniger sig ind på os. Udmattelse og træthed følger intensiveringen af krav, der kommer af, at alt går hurtigere, med de alt for mange begivenheder og den al for megen information. Forstillelse er fristende, alt imens vi er blevet vores eget præstationssubjekt, der tilmed har svært ved at adskille det betydningsfulde fra det betydningsløse. Og mange fanges derfor i et vakuum, hvor man grundlæggende ikke ved hvorhen, det indre kompas skal pege.

På flere felter var verden måske nemmere at forholde sig til i det 20. århundrede. Med de klart definerede ideologier; socialisme, konservatisme, liberalisme, de kulturradikale mod de kristne, ateister mod religiøse, vest mod øst osv. Her var det enklere at skelne mellem ven og fjende, mellem ens eget og det fremmede, og mellem indre og ydre spørgsmål. Fordybelse var i tilgift noget naturligt forekommende, fremfor i dag, hvor meget er jag efter vind.

I dag er rastløsheden udbredt. Fem og syv gøres lige, men fem og syv er ikke lige. Hastighed er heller ikke et mål i sig selv, og 100 tv-kanaler bibringer heller ikke 100 gange så meget indhold eller værdifuld information som dengang, der kun var én tv-kanal til vores rådighed. Forsøger vi at være mange steder på en gang, risikerer vi at være ingen steder. Mister vi vores nu, mister vi livet.

Tidens udfordring til os er i en kristen kontekst, at vi skal forstå hvad ret timing er, dér hvor vi er. Hvad kræver situationen af os? Hvad er rigtigt at gøre? Hvad skal der siges – hvornår? Og hvad kan vi med god samvittighed lade ligge?

Paulus gav en tankevækkende hilsen til sine venner i Kolossæ ved floden Lykus i Lilleasien i det nuværende Tyrkiet. Han skrev: ”Vær udholdende i bøn, våg med bøn og tak, og bed også for os om, at Gud vil åbne os en dør for ordet, så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden, som jeg sidder i fængsel for. Bed om, at jeg må gøre den kendt og tale, som jeg skal. Vær vise i jeres omgang med dem udenfor, og brug det gunstige øjeblik. Jeres tale skal altid være venlig, krydret med salt, så I ved, hvordan I skal svare hver enkelt.”

’Det gunstige øjeblik’ er ret timing og evnen til at handle ret i nuet.

Til Efeserne skrev Paulus også: ”Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde. Vær derfor ikke tåbelige, men forstå, hvad der er Herrens vilje.”

Livet er at vide hvad man skal gøre af godt. Derfor har vi brug for fordybelse. Brug for bøn og forbøn for at finde ind til tidens gunstige øjeblikke. De findes – de gunstige situationer og stunder, men vi skal være udholdende og vove at dvæle til mulighederne reelt byde sig til. Vove at vente på det rette øjeblik. Vove at lægge det tåbelige bag os, for at forstå, hvad der er Herrens vilje. Vi skal turde modgå tidsånden, og lære at forholde os klogt til vores livsvilkår og vores ansvar. Være medskabende på egen virkelighed, og ikke kun halse efter tidens hovedløse omskiftelser. Det er af betydning, at vi forstår at bruge det gunstige øjeblik, så dagenes ondskab ikke sætter dagsordenen, men at vi gør det. Os, der vil være tro over for Liverts ånd, fremfor tidsånden.



 
Henrik Frimand-Meier

Tanker i tiden

Henrik Frimand-Meier,
Netkirken

Mail: henrik.frimand.meier@gmail.com

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk