DAGENS ORD: ”Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde: »Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd.” Johannes 1:29

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Kirkens værdier diskvalificeres

22 jan. 2012

Da jeg var ung, tænkte jeg på de sidste tider, på profetierne og hvordan de skulle forstås. Nu forstår jeg noget af det og ønsker blot at verden ser anderledes ud.

Politikere i mange dele af verden har brugt mange kræfter på at holde religiøse symboler ude af det offentlige rum. Undskyldningen var, som jeg forstår det, muslimske symboler og i det lys blev klapjagten på alle symboler igangsat. Kristne symboler i franske skoler skulle fjernes. Herhjemme skal evangeliserende tekster ikke indgå i folkeskolens materiale. selv tekster i salmebogen har nogle skoler indført censur mod. Undskyldningen er, at teksten kan virke stødende på folk med andre religioner.

Kirkeministeriet vil SF gerne have udskiftet med Ministeriet for Livsanskuelser. En klar diskvalifikation af folkekirken samt de værdier kirken indeholder.

Politikernes indgriben i kirkens indre anliggender, fører til en forvanskning af forståelsen af mand/kvinde billedet i skaberværket. At to fra samme køn skal have præstens velsignelse, kan godt lade sig gøre, men velsignelsen vil så være uden værdi. Den velsignelse kan Gud ikke give. Det modsiger Gudsordet. Velsignelsen er givet til mand og kvinde. Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden. Det er jo skabelsesmæssigt umuligt for to af samme køn.

... når synden bliver accepteret som normalt og ikke som forkerte handlinger, hvad skal vi så frelses fra, når vi ikke kan kende forskel på ret og uret. Så forstår vi ikke længere, at vi har brug for Jesus Kristus, for at blive mødt med nåde, så vi kan blive hele mennesker og få del i det evige liv, når dette liv på jorden slutter.

Biskopperne holder i øjeblikket udsalg på kerneværdierne, begrebet nåden er den først værdi der er faldet. Den er fjernet i den alternative oversættelse af Det nye Testamente kaldet 'Den Nye Aftale'.

Hvis alle de tendenser fortsætter, Ja, så ender kirken med at blive den store skøge, der har vendt sig bort fra skaberen .. og gør sig til, for skabningen i stedet.

Så har vi dømt os selv til undergang.


 
Alex Wallin

Tanker i tiden

Alex Wallin, Redaktør og webmaster
Netkirken

Mail: webmaster@netkirken.dk

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk