[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
Mail: signevoldby@gmail.com
Glædelig november
16 nov. 2007
Jeg læste sådan en sød historie i den kristne ugeavis ”Udfordringen”.Det var en lille dreng, der sad og lyttede til de voksnes samtale, og lidt efter lidt så han ret bekymret ud.
”Hvad er der i vejen, min dreng?” spurgte hans mor.
”Er Gud syg? hviskede drengen tilbage…
Hans mor smilede, ”Nej, ikke spor…Hvorfor tror du det?”
”Fordi der var én, der sagde, at Gud lige har kaldt doktor Hansen hjem til sig…”
Kan I forestille jer det, kære læsere? Og kan I huske det…
At man hører nogle ord som barn og ikke rigtig forstår det…
Der er én sætning fra Bibelen, som jeg gerne vil række til jer i denne prædiken!
I kan tage denne sætning med ind i adventstiden – en sætning, der kan give jer et stærkt sted at stå midt i juleræset! Det er sætningen og ”titlen”, at være ”den discipel, Jesus elsker”… At være et menneske, Jesus elsker…
Det er en sætning, der optræder 5 gange i Johannesevangeliet, en sætning, som en ganske ung teenager blev så glad for – særlig da han blev gammel! Den unge teenager var selvfølgelig Johannes, og han var discipel af Jesus. Han var den yngste af disciplene, og han var ofte ganske tæt ved Jesus – som fx ved nadveren, hvor han fik lov at være lige ved siden af Jesus.
Et af de mest berømte nadverbilleder i kunstens historie af Jesus med sine disciple ved nadveren er Leonardo da Vincis nadverbillede. Min storesøster har lige været i Italien, og hun havde glædet sig meget til at se netop dette billede! Da hun stod ved museet, viste det sig, at der er så mange, der vil se nadverbilledet, at man skal være ”skrevet op” i 14 dage for at få muligheden for at se dette billede… Det kunne hun selvfølgelig ikke nå på en kort ferie, så hun måtyte nøjes med et postkort!!
Og jeg tænkte med det samme, at SÅ lang kø for at se dette billede…Det MÅ simpelthen være på grund af Dan Browns ”Da Vinci mysteriet”. Denne amerikanske forfatter påstår jo, at den, der sidder nærmest ved Jesus er Maria Magdalene, og at hun skulle være Jesu kæreste osv… Det er da klart, at dette gamle billede i Italien med ét får ny interessse, ikke?
Men da Johannes selv som gammel ville skrive historien om den Herre Jesus, der fyldte hans hjerte med håb og tro, da var der sandelig ikke nogen tvivl for Johannes, hvem, der var tættest ved Jesus dén aften,, det var ”den discipel, Jesus elskede” – og det var ham selv!
Forestil jer lige et øjeblik, at I som rigtig gamle skal fortælle jeres love story fra ungdommen. Forestil jer, at I fortæller den første gang til jeres børnebørn og fortæller den som en historie. På et tidspunkt i historien kommer I jo til at skulle fortælle om jer selv – og hvad skal man kalde sig i sådan en beretning…
Hmmm… Skal man bare sige sit navn? Eller skal man sige sin titel:”senere bankdirektør Jensen”? Eller skal man sige til sine glade lyttende børnebørn ” jeres bedstefar som ung”…
Da Johannes som gammel skrev sine minder om Jesus og forsøgte at huske alle de ting, som de tre andre evangelier ikke havde fået med, da kom han til historien om ”sig selv”, fx til den aften hvor han sad så nær ved Jesus og modtog nadveren for første gang, og da han stod ved korsets fod hos Jesus og flere andre steder…
Hvad skulle han skrive? Skulle han bare skrive sit navn, Johannes? Eller skulle han skrive ”den senere meget kendte præst i Jerusalem og omegn”? Eller ”det menneske, der har kæmpet og lidt for Jesus og troen i 70 år”…
Tilsidst tænkte Johannes, Hvad er det allervigtigste ved mit liv, når jeg nu som gammel tænker tilbage? Er det alt det, jeg har gjort for kirken? Er det mine evner som forkynder og dermed de mennesker, jeg har fået lov at vise vejen til Jesus? Er det tvivlen og kampene? Er det mine år som åndelig vejleder og debattør også mellem kristne? Er det hvor mange penge, børn eller børnebørn, jeg har?
Og pludselig gik det op for Johannes, at der var én ting, der havde formet hans liv mere end alt andet… èn ting, der betød mere end sejrene, nederlagene, glæderne og sorgerne – og det var dette, at Jesus elskede ham.
”Den discipel, det menneske, Jesus elskede”…
Ved du, at det også kan være dig? At adventstiden og julen, der så snart kommer, kan få helt ny betydning, når vi tænker, Hvad er det allervigtigste i julen? – Svaret er simpelt: at du står midt i det, der er din jul – med glæde, vemod, travlhed, ensomhed – og med åbne hænder og hjerter tager imod Jesu kærlighed.
Tro mig, det er IKKE madopskrifter, de rigtige gaver eller det smarteste tøj, der skaber advent og jul i hjerterne – men det at holde jul som det menneske, Jesus elsker… Og kan du høre – da kommer det hele ikke an på os, men på Jesus…
Hvis du ligesom drengen i historien ikke ”forstår” alt det med tro, men at du har en længsel i hjertet – så tænk på at for at være et menneske, der er elsket af Jesus – da skal du ikke gøre noget, da skal du blot lade Jesus gøre det hele for dig! Lade Ham række dig sin tilgivelse, kærlighed, sine løfter om at tørre hver tåre af dine øjne og fylde dit liv med fred…
Så kære læser, du er også et menneske, som Jesus elsker!! – og jeg vil ønske for dig, at Jesus´ kærlighed og fred må fylde dit liv…
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
