[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Peter Götz, Forkynder
Netkirken
Mail: peter@goetz.dk
Stres af og lad op!
16 aug. 2004
Det ser ud til at være et af de allerstørste behov for os mennesker i vor tid, at finde sted og stunder til mentalt - og måske også fysisk - at lægge benene op på bordet og lade roen og freden brede sig i sjæl og sind. De mange tekniske vidundere, der hele tiden gør livet lettere for os og afkorter afstanden mellem os bevirker ikke det de skulle, nemlig give os mere tid og mindre stress.Tvært imod. Med hurtig kommunikation lige ved hånden, hurtige computere, der giver os svar på få sekunder, fristes vi til at være på hele tiden, for vi kan ikke finde ud af at lukke af. Vi er bange for at gå glip af noget vigtigt. Bange for ikke at være til stede, hvor andre forventer det. Bange for ikke at være gode nok, eller hurtige nok. Og resultatet: Vi slides, bliver trætte og må ty til både det ene og det andet for at overleve. Vi er blevet fanger i vort eget liv og af vore egne mønstre.
Friheden der det ene øjeblik er vores positive drivkraft, bliver hurtigt en slavepisker, der hele tiden tvinger os ud i nye oplevelser. Og hvis ikke vi passer på, ligger vi hurtigt ved vejkanten af vores eget liv og hiver efter vejret – måske endda også slemt forslået.
Vi er nødt til at finde nogle oaser i vore liv. Steder, hvor vi kan lade op komme i kontakt med os selv, vort liv – og vores skaber. For der ligger energien og kraften til i morgen.
Jeanette Munksbøl har skrevet et digt om dette, hvor hun bl.a. siger:
Der er så mange blide, små oaser,
hvor tiden den står stille og bli’r væk.
De ligger der og venter mens jeg maser
og flagrer rundt, som var jeg her på træk
Bliv stille sjæl, og find dig en oase;
Fald ned og lad dig fylde op med ro.
For der er blomster nok i jordens vase
Til at få glæden i dig til at gro.
Det er et helt vidunderligt udtryk dette JORDENS VASE. Det henter sin inspiration lige ud af Bibelens skabelsesberetning, hvor vi i dramatiske billeder ser, hvordan jorden fra at være en ørken, bliver en vase fyldt med frodigt liv. Og her i dette udgangspunkt – at Guds grønne jord rummer alt det, der er nødvendigt for et godt liv, ligger også forudsætningen for, at vi kan hvile og ikke konstant skal skabe vores eget liv.
Hvis man kan og vil gribe om budskabet fra Bibelens første blade, og forstå dem som sit livs kulisser, så er det et befriende og livsbekræftende udgangspunkt, at universet, vi er sat i – og livet vi er blevet givet, er vidunderligt og skønt – og det rummer ved hjælp af Skaberens eget nærvær alt det, jeg som menneske har brug for.
Det er jo ingen tilfældighed, at der findes så mange tilbud på markedet om afstresning og afslapning. Det iøjnefaldende er, at vi tilsyneladende har mistet evnen til at finde roen, hvor den ellers har ligget for utallige generationer: I bevidstheden om, at lille jeg er her i en større sammenhæng, sat af en Gud, der er større end alt og som vil sit skaberværk det bedste. Og udenom mig – som grundlag for min eksistens - har han sat en natur, der indeholder det ene overflødighedshorn efter det andet.
At gå ud i haven og se sin skaber i øjnene i rosens vidunderlige kronblade, at gå langs stranden og lade hans smil ramme kroppen gennem de sidste solstråler, at høre hans stemme gennem ord som: Heller ikke jeg fordømmer dig, at finde sin vens hånd og vide sig holdt af og elsket trods megen fumlen og mange fejl, er dog det mest energiskabende jeg ved af.
Peter Götz
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
