DAGENS ORD: ”Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores.” 2 Korinter 4:7

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Bo Nicolai Skov

Netpræst

Bo Nicolai Skov, Præst
Frikirken Salem

Mail: bonicolai.skov@salem.dk

 

Kom som du er!

16 sep. 2023

I løbet af min barndom, tog mine forældre til Afrika for at være missionærer. En ting, jeg tydeligt husker derfra, er, hvordan vi altid skulle iføre os vores fineste tøj, når søndagen kom. Hver søndag bar jeg en hvid skjorte og en butterfly. Min lillebror og jeg blev altid placeret helt fremme i kirken, og vi skulle sidde pænt og ordentligt, indtil prædikenen begyndte.

Dengang tænkte jeg ikke så meget over det, men tænk, hvis jeg skulle klæde mig sådan i dag, med hvid skjorte og butterfly. Heldigvis var det for varmt til at bære et komplet jakkesæt! Selvfølgelig klæder jeg mig stadig pænt til søndagsgudstjenesterne, for det er en måde at markere, at vi samles for at tilbede Gud. Men jeg har også bemærket, at ønsket om at se pæn ud kan trænge ind i andre aspekter af vores liv. Jeg har hvert fald oplevet behovet for at skjule noget, noget der ikke var pænt, noget skamfuldt. Noget, jeg helst ville gemme væk, så ingen opdagede det. Og jeg tror, de fleste af os har haft den følelse på et eller andet tidspunkt. Nogle gange førte det endda til, at jeg forsøgte at skjule mig selv i visse situationer. Det kunne endda føre til, at jeg stoppede med at deltage i kirken, fordi jeg frygtede at blive fordømt. Jeg følte mig ikke god nok i forhold til de værdier og normer, som jeg oplevede at kirken repræsenterede.

De erfaringer har fået mig til altid at stille mig selv dette spørgsmål: hvordan kan vi opmuntre folk til at deltage i kirken og opleve en Gud, der elsker dem ubetinget?

Salme 51:18-19 siger: "For du vil ikke have slagtoffer, og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det; mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd, et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud."

Jesus selv er den levende Gud, og han søger altid vores ægthed. Han længes efter det, der er beskidt, forkert, udstødt og misforstået. Jesus afskyr det, der er prætentiøst, og hans hjerte brister, når hans børn fordømmes af de selvretfærdige. Han råber i afmagt, når vi isolerer os i ensomhed og depression. Men når vi kommer til ham, som vi er, med al vores brudthed og sårbarhed, da tager han imod os med glæde.

Dette er kernen i evangeliet om Guds rige, som vi finder i Det Nye Testamente. I Matthæusevangeliet, især i bjergprædikenen, ser vi, hvordan Jesus indbyder os til at være autentiske. I Matthæus 5:3-10, som kaldes saligprisningerne, lærer vi, at de, der er fattige i ånden, de som sørger, de sagtmodige, de sultne og tørstige efter retfærdighed, de barmhjertige, de rene af hjertet, de fredsstiftende og de forfulgte på grund af retfærdighed, er salige. Jesus siger: "Kom som du er" – ægte og sårbar, og jeg vil møde dig med kraft og kærlighed.

Evangeliet handler ikke om at præstere og opfylde krav. Det handler om at komme, som vi er, og lade Jesus omfavne os i vores sårbarhed. Lad os huske dette budskab og dele det med verden. Når vi følger Jesus, repræsenterer vi mødestedet mellem det ægte menneskelige og det ægte guddommelige. Evangeliet handler ikke om at blive bedre, men om at blive mere ægte.


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk