DAGENS ORD: ”Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os.” Romerne 8:37

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Hans Fhær Larsen

Netpræst

Hans Fhær Larsen, Netpræst, formand netkirken
Græsted Frikirke

Mail: hans.fhaer@gmail.com

 

I bagklogskabens klare lys..

16 apr. 2017

Vi hører ofte nogen sige. Hvad sagde jeg? Når tingene er sket, er det let at forklare tingenes sammenhæng, men at forudsige hændelser er ikke så let. Vi ser igen og igen kloge videnskabsfolk forklare os hvad der vil ske i den eller den situation. Når det så ikke sker på den forudsagte måde. Forklarer de på bedste vis, hvorfor der netop skete på noget andet.

Mens jeg skriver dette er vi midt i påsken, hvor vi mindes Jesu død og opstandelse for omkring 2000 år siden. Begivenheden var forudsagt tusinder af år før, og alligevel kom det som en overraskelse for alle. Og mange opdagede overhovedet ikke det skete. Andre så det direkte som satanisk, og gjorde alt for at forhindre Jesus i at gøre det han var kommet for, og de så også ud til at lykkes da de fik ham korsfæstet. De kloge så det som farligt at have Jesus gående rundt. Han kunne provokere besættelsesmagten, Romerne, så det ville blive endnu værre for Israelitterne.

Når vi nu sidder og læser beretningerne, kan det undre os, at de ikke så hvad der skete og hørte hvad der blev sagt. Men det er jo let for os, der kan springe rundt i teksten og se den fulde sammenhæng, og kan springe til opstandelsesberetningen og sikre os, at det ender godt. Når vi så ved det ender godt, kan i roligt springe tilbage og læse alle de spændte passager undervejs.
Disciplene der fulgte Jesus havde en klar forventning af at det var Messias de fulgte. Han var kommet for at genoprette ro og orden i Israel, og sætte sig på Davids trone og regerer. Deres billede var klart og det var det de forestillede sig. Når Jesus talte om riget, var de lydhøre og havde et klart billede inde i hovedet af en skøn tid, hvor de i herligheden skulle sidde og regere sammen med Jesus. Når Jesus talte om sin død, og måden han skulle ofres på. Forstod de ikke noget og deres øre var lukket.

Hvad tænkte Judas egentlig, da han planlagde at forråde Jesus? Han var pengemanden, og holdt styr på finanserne. Han var med alle de gange farisæerne havde prøvet at fange Jesus i ord og rent fysisk. Han havde set hvordan Jesus mirakuløst var sluppet udenom hver gang. Var han dum, eller koldt beregnende da han tjente penge på at forråde Jesus. Tænkte han at han ville tjene pengene, og så ville Jesus som han plejede, slippe uden om og så havde han de lettjente penge til kassen, eller til sig selv. Vi ved det ikke, vi ved han fortrød det og gjorde selvmord da han så resultatet. Vi ved at Jesus sagde, det var bedre for ham at han aldrig var blevet født.

Peter følte sig så tryk sammen med Jesus, at han aldrig vil kunne forlade Ham. Han forestillede sig den bekymringsfri vej til tronen i skyggen af Jesus, og havde et glansbillede af hvordan det hele skulle ske. Han havde modet til at trække sværdet da de kom for at arrestere ham i Gethsemane. Han var jo sammen med Jesus, så der kunne jo ikke ske noget. Vi havde jo sejret og været ovenpå de sidste 3 år, så hvorfor skulle det være anderledes nu.

Jesus havde jo forudsagt det hele mange gange i forvejen, men det passede ikke ind i deres billeder af forløbet, så ingen havde forstået noget som helst.
Det er først når det er sket, vores øjne og øre åbner sig, og vi forstår sammenhængen. Det er først når tingene sker i den virkelige verden, vi ser profetien gå i opfyldelse.

Farisæerne kendte bibelen bedre end nogen anden, og de så ikke sammenhængen, ikke engang da det var sket.

Esajas 53 i gamle testamente beskrives Jesu liv og død meget levende, men virkeligheden passede ikke ind i det billede som Farisæerne havde af situationen. De ventede en konge, ikke et barn født i en krybbe. Jesus opførte sig ikke som man forventede en konge skulle opføre sig, så det kunne ikke være ham. De frygtede romerne mere end Gud, så de pliesede verden mere end Gud, og det lukkede deres øjne, så de mest spændende begivenheder i verdenshistorien skete lige for øjnene af dem, og de så det ikke.

Nu kan vi være så kloge. Hvorfor så de det ikke? Det var jo så klart? Vi har jo både gammel og ny testamenter. Vi kan gå tilbage og se og tælle alle de gange det blev forudsagt, og granske teksten og se hvor flot det hele passer sammen.
Det jeg gerne vil have vi lærer af dette er, hvordan lever vi midt i 2017 uden at lade alle de fantastiske åbenbaringer vi er omgivet af passerer forbi uden at vi ænser noget som helst. Det er vigtigt, at vi lærer en ting. Gud er almægtig, og han gentager ikke historien på nøjagtig samme måde. Vi kan tænke næste gang det sker, så har jeg øjne og øre åbne. Det kommer aldrig til at ske på samme måde igen. Næste gang er en ny måde, et nyt grundlag. Vi tror hele tiden vi kan lærer af historien, men når historien gentager sig. Er det på en ny uigenkendelig måde. Først når det er sket, kan vi se det og sige. Hvorfor så jeg det ikke, eller tænkte jeg det ikke nok, eller hvad sagde jeg.

I bagklogskabens klare lys ser vi tydeligt hvad vi skulle have gjort for at gøre det rigtige.

Glædelig Påske.
Hilsen Hans



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk