[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Ole Bækgaard, Netpræst
Mail: olebaekgaard@email.dk
Om at gå på vandet.
1 feb. 2005
Der fortælles om apostelen Peter, at han gik på vandet. Svært at forstå dette hvordan dette kunne lade sig gøre og jeg vil ikke her prøve at forklare det. Jeg vil i dette alene forholde mig til det, der betyder mest af alt i denne lignelse, som du kan læse om i Matthæus evangeliet, kapitel 14.22-33.Det handler om tro
Det var renlivet tro, der bar Peters fødder hen over de oprørte bølger. Dette forunderlige, grænsebrydende fænomen, nemlig troen, som er en gave fra Gud.
Beretningen fortæller os, at det stormede, og båden kæmpede mod bølgerne, da Jesus pludselig viste sig for Peter og de andre disciple midt ude på søen.
Man kan ikke undre sig over, at de arme folk skreg op i angst, og troede det var et spøgelse, der kom imod dem. Men så var det, Jesus talte til dem med ordene: ”Vær frimodige, det er mig, frygt ikke”. Vi ved ikke, hvad Peter tænkte, men han sagde til Jesus: ”Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet”.
Det var troen der bar
Måske Peter prøvede at tale til Jesus for at se, om det virkelig var rigtigt og ikke et syn, da han så Jesus komme. Vi ved det ikke. Men da Jesus bad ham komme ud til sig, gik han med det samme, sikkert med blikket stift hæftet mod Jesus. Og så længe han så på Herren, gik det fint. Han gik på bølgerne. Men så kom tvivlen og vantroen, da han kom til at se på det oprørte sorte vand, og pludselig begyndte han at synke og råbte til Jesus: ”Herre frels mig” - Jesus greb straks fat i ham og sagde til ham: ”Du lidettroende, hvorfor tvivlede du”?
Beretningen slutter med, at Jesus steg op i båden, og vinden lagde sig med det samme, og mændene kastede sig ned for mesterens fødder og udbrød: ”Sandelig, du er Guds søn!”
Og hvad vil jeg så sige med alt dette?
Faktisk vil jeg gerne sige, at selvom noget ser umuligt og naturstridigt ud, og erfaringen fortæller dig, at det ikke kan lade sig gøre, så tag det ikke for givet.
En banal historie til eftertanke
Jeg ved godt, at det lyder lidt banalt, men jeg kom til at tænke på den lille beretning om humlebien, der med sin alt for store vægt og små vinger ikke burde kunne flyve, men det ved den ikke, fortælles det, den gør det bare! Er der alligevel lidt visdom eller læring i dette?
Herre over alle storme
Er stormen i dit liv voldsom, er problemerne overvældende og uoverskuelige, så stop lige op og husk på lignelsen om at gå på vandet. Tag skridtet i tro på, at Han som har skabt dig også interesserer sig for dig. Bibelen udtrykker det lysende klart, for eks. i Matt. 11.28, hvor Jesus siger: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile”.
Intet er umuligt for Gud
Lignelsen fortæller os, at den der tror af hele sit hjerte, overskrider det tilsyneladende umulige. Vi kan også udlede af lignelsen, at der hvor Jesus kommer op i båden, dit hus, dit liv – der stiller Han stormen, og freden sænker sig – men jeg er nok nødt til at sige dig, at du og jeg, som disciplene, må sige (og tro): ”Sandelig, du er Guds søn!”
Ole Bækgaard
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
