[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Gunni Bjørsted, Er ikke længere aktiv
Mail: gunni@bethel.dk
Husk at have bare fødder en hel del af tiden!
16 aug. 2008
Tre input om bare fødder:For et par uger siden læste jeg i et rejsemagasin om en ny attraktion i Klovtoft i Sønderjylland: en barfods-park. Man tager skoene af ved indgangen, og så bliver man ledt gennem et varieret område med forskellige underlag, der giver nogle stærke sanseoplevelser. Journalisten skrev, at det var virkelig en intens oplevelse; man oplevede og mærkede simpelthen så meget, og man havde ikke lyst til at få sko på igen.
Forrige uge sad jeg i en gruppe, hvor vi kunne få lov til at vælge et postkort, som sagde os noget særligt. Og da valgte jeg et billede af et par bare fødder i grønt græs. Jeg synes det der med jordforbindelse og mærke sig selv og sine omgivelser er rigtig godt. – Nærkontakt med sit liv, i stedet for hård og poleret og travl overflade.
Og endelig en bibeltekst – nemlig der, hvor Gud siger til Moses ud fra den brændende tornebusk: ”Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, hellig jord.” (2. Mosebog kap. 3, vers 5)
Hvad mon de bare fødder, som Moses åbenbart skulle have her, indebærer? Jeg synes, de taler om tid og om opmærksomhed og måske også om tillid – han tager skoene af, lægger staven, og buen, og pilene. Det er, som Gud siger til Moses: ”Du, det her er så vigtigt. Tag dig god tid her. Skynd dig ikke videre. Ret din opmærksomhed mod mig og det, jeg siger til dig!”
Mon ikke, det også er en yderst relevant opfordring til os i dag: ”Husk at have bare fødder en hel del af tiden!”
Husk at have bare fødder overfor Gud!
Giv Gud og hans nærvær og det, han siger, tid og opmærksomhed. ”Stands og forstå, at jeg er Gud…” (Sal. 46, 11) Stands…! Stop op…! Tag skoene af…! For de fleste af os er dette rigtig svært. Nogle gange tænker jeg, at det er lige her, den voldsomste kamp i vores liv bliver kæmpet. Eller måske bliver den slet ikke kæmpet længere, - den bliver bare tabt og tabt og tabt, og Gud bliver bleg og fjern for vores øjne. Ikke fordi Gud er bleg og fjern, men fordi vi fistrer rundt og ser på alt muligt andet og ikke holder Den Hellige for hellig.
Når vi i den kirke, hvor jeg til daglig er præst, inviterer til åndelig vejledning, hvor vi ”tager skoene af” overfor en bibeltekst og lader den bo i os og lader den tale og tie, som Helligånden nu gør gennem bibeltekster, så er det for at hjælpe hinanden til at give Gud og hans nærvær og det, han siger, tid og opmærksomhed. Så vi kommer til at forstå, at han er Gud, og at han er god. ”Vend øret til mig, og kom, hør på mig, så skal I leve!” (Es. 55, 3)
Husk at have bare fødder overfor dig selv
Det er ikke uåndeligt eller ugudeligt eller selv-centreret at mærke sig selv – lige at se efter, hvordan det ser ud indeni. Og Jesus, vores Forsoner og Helbreder, kigger med, så vi kan få delt med ham, hvad der trykker og glæder. Hans nærvær er som salve til vores sår og mad og drikke til vores indre, så vi får nye kræfter til at være tilstede i vores liv.
Egentlig hænger det uløseligt sammen – det at bare fødder overfor Gud og overfor sig selv. Vi ser det også i Moseshistorien i 2. Mos. kap. 3 og fremefter. Moses kom i høj grad i berøring med sin egen frygt og modvilje. Men det endte med, at Guds brændende kærlighed i tornebusken også tændte Moses´ bange hjerte.
Og husk at have bare fødder overfor andre!
Jesus var og er fantastisk til ikke at trampe på andre, men være hos andre. ”Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?”, spurgte han den blinde mand i Jeriko (Luk. 18, 41). Vores land har meget brug for Jesus-disciple med bare fødder, med indlevelse og kærlighed. For mennesker, der ikke trykker andre ned med krav og fastlåste forventninger og ufølsomme ”gode” råd, men løfter andre op med nærvær og oprigtig interesse.
Afslutning:
Men nu er sagen jo så den, at det ikke er al slags terræn, der egner sig til bare fødder. Områder med glasskår og skarpe sten passer ikke til bare fødder. Og vi er sendt ud i en verden med mange af den slags ting, hvor vi er nødt til at have fodtøj på. Måske kan vi ind i den problemstilling bruge det, Paulus skriver i Efeserbrevet kap. 6, vers 15: ”Tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium” (Ef. 6, 15). Altså leve vores almindelige liv på denne jord med fredens evangelium i vores hjerte og i vores mund. Tage vores tørn, gøre vores arbejde, gennemleve vores kriser… Jesus-troen er ikke flugt fra hverdagen, men resurse til at leve den.
Disse to dimensioner er der i vores menneske-liv: der er tider med sko på, og der er tider med bare fødder. Men i denne prædiken var fokus særlig dette: husk at bare fødder en hel del af tiden!
Til refleksion:
Hvad vil det f.eks. konkret betyde for mig at huske at ”have bare fødder”? Overfor Gud? Overfor andre? Overfor mig selv?
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
