Netpræst
Elizabeth Knox-Seith, Sognepræst i Stege og Nyord
Netkirken
[ Mere ... ]
Gud tilgiver og helbreder
EvangelielæsningMarkusevangeliet 2,1-12:
Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme. Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem. Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned.
Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn, dine synder tilgives dig.« Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: »Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?« Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem: »Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden« – siger han til den lamme: »Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!« Og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: »Aldrig har vi set noget lignende!«
Denne fortælling fra Markusevangeliet hører til 19. søndag efter Trinitatis. En parallelversion fra Lukasevangeliet blev brugt som prædiketekst til gudstjenesten ved Folketingets åbning her i begyndelsen af oktober.
Det var en fin tekst at bruge overfor Folketingets medlemmer, da de højtideligt var samlet i den fornemme Slotskirke ved Christiansborg.
Det blev ikke nævnt i prædikenen, men man kunne godt forestille sig den situation, at de fire mænd, der bar den lamme, og lavede hul i taget i det hus, hvor Jesus befandt sig, faktisk gjorde det samme idag - nu ikke for at få opmærksomhed fra Jesus, men for at gøre politikerne klare over, at der er nogle vigtige sociale problemer, de skal tage sig af. Og som de ellers lukker øjnene for.
Biskop Ulla Thorbjørn Hansen, der holdt prædikenen, er tidligere beredskabspræst og har bl.a. været i Afghanistan som feltpræst. Hun er om nogen engageret i diakoni, og i at gøre folkekirken til sjælesorgens kirke. I forhold til sin prædiken udtalte hun forud for gudstjenesten til TV2, at netop i den tid, vi lever i nu, er det vigtigt at have beredskabet klart, og være opmærksom på alle de situationer, hvor vi som mennesker skal komme hinanden i møde.
På den måde kunne man godt billedligt forestille sig den lamme blive firet ned direkte gennem taget til Slotskirken og ned blandt politikerne, for at de skulle vågne op. Den lamme kunne være en såret soldat, skadet i krigen enten i Gaza eller Ukraine, eller det kunne være et menneske herhjemme, der lever i ensomhed og ikke får den hjælp, han eller hun behøver.
På Jesu tid havde man ikke noget socialvæsen, og mennesker, der var alvorligt syge, var for det meste overladt til sig selv og til deres nærmeste. Jesus skaber derfor et stort håb blandt store folkeskarer, når han viser sine evner til at helbrede.
I teksten her gælder diskussionen om, hvorvidt det er lettere at få en lam til at gå, end at tilgive og forløse menneskehedens synder. Jesus får med en håndbevægelse den lamme til at rejse sig op, for øjnene af en forundret folkeskare, der ser ham gå ud med sin båre under armen.
De skriftkloge mener, at det kun er Gud, der kan tilgive synder, og at Jesus derfor er gudsbespotter, da han overfor den lamme siger, at alt er tilgivet. Selve helbredelseshandlingen, der følger efter, er således Jesu måde at sige, at han ikke gør dette på egne vegne, men på Guds vegne. For hvis kun Guds kan tilgive synder, hvem kan så helbrede?
Uanset hvad har den lamme været lykkelig for at få sin førlighed tilbage - ligesom de utallige andre, som Jesus helbredte, og som vi hører om i evangelierne.
Idag kan vi nogle gange bilde os ind, at vi ikke behøver Gud for at helbrede, men at vi med raffineret medicinsk teknik kan få enhver lam til at rejse sig, og enhver syg til at blive rask. Men sådan er det jo ikke, tværtimod. Igen og igen kommer vi til kort, trods vores veludviklede velfærdssamfund.
Dybest set er det kærligheden og opmærksomheden, som kan helbrede et andet menneske, der står os nær. Måske bliver vedkommende ikke fuldstændig rask, men livskvaliteten, midt i sårbarheden og smerten, forøges betydeligt, hvis den enkelte ikke er alene i sin kamp, men omgivet af kærlig omsorg.
Jesus helbredte gennem Guds kærlighed, og gav også sine disciple den myndighed at helbrede på samme vis, hvilket vi bl.a. hører om i Apostlenes Gerninger. Skal vi ydmygt følge efter ham, må vi altid have kærligheden for øje - i alt fra sygepleje til global politik.
Hvad ville der ske, hvis en lam faktisk blev firet ned midt blandt alle politikerne til Folketingets åbning? Det ville nok skabe postyr, og uden tvivl ville politiet straks træde til, fordi der ville være mistanke om en truende terrorhandling. Måske ville den lamme og hans fire venner ligefrem blive arresteret - eller i endnu værre fald, skudt.
Ikke desto mindre gælder det for os alle sammen om at vågne op, og have øje for sårbarhedens sprækker, gennem hvilke Guds lys kommer til os, og byder os at tage vare på hinanden.
Jeg vil slutte mit lille tanke-eksperiment med Davids salme 104, der er en poetisk lovprisning af Guds storhed midt i skaberværket:
Herre, min Gud, du er stor!
Du er klædt i højhed og pragt;
du hyller dig i lys som en kappe,
du spænder himlen ud som en teltdug.
Du rejser din højsal i vandene,
du gør skyerne til din vogn
og farer frem på vindens vinger.
Du gør vindene til dine sendebud,
og den flammende ild til dine tjenere.
Jorden gav du sin faste grundvold,
den rokkes aldrig i evighed.
Urdybet dækkede den som en dragt,
vandet stod op over bjergene.
Det flygtede for din trussel,
skræmt af din torden løb det sin vej
op over bjerge og ned gennem dale
til det sted, du havde fastsat for det.
Du satte en grænse, det ikke må overskride,
det skal ikke dække jorden igen.
Du lader kilder springe frem i dalene,
mellem bjergene baner de sig vej,
de giver vand til alle de vilde dyr,
vildæsler får slukket deres tørst.
Ved bredden bygger himlens fugle deres rede,
på grenene sidder de og kvidrer.
Du vander bjergene fra din højsal,
jorden mættes med frugten af dit værk.
Græs lader du gro til kvæget,
og planter til tjeneste for mennesker,
så der frembringes brød af jorden
og vin, der giver mennesker glæde.
Deres ansigt glinser af olie,
og brødet giver mennesket nye kræfter.
Herrens træer mættes,
Libanons cedertræer, som han har plantet.
I dem bygger fuglene rede,
i enebærtræerne har storken sin bolig.
I de høje bjerge holder stenbukken til,
i klipperne er grævlingens skjul.
Du skabte månen til festtiderne,
og solen kender sin nedgang.
Når du sender mørket, bliver det nat,
og skovens vilde dyr rører på sig.
Løverne brøler efter bytte
og kræver deres føde fra Gud.
Når solen står op, søger de hjem
og lægger sig i deres huler.
Mennesket går ud til sin gerning
og arbejder, til det bliver aften.
Hvor er dine værker mange, Herre!
Du har skabt dem alle med visdom,
jorden er fuld af dit skaberværk.
Her er det store og vidtstrakte hav,
med sit mylder, umuligt at tælle,
både små og store dyr!
Dér sejler skibene,
dér er Livjatan, som du skabte til at lege i det.
Alle har det håb til dig,
at du giver dem føde i rette tid;
du giver dem, og de samler op,
du åbner din hånd, og de mættes med gode gaver;
du skjuler ansigtet, og de forfærdes,
du tager deres ånd bort, og de dør
og bliver til jord igen;
du sender din ånd, og der skabes liv,
du gør jorden ny.
Herrens herlighed skal vare evigt,
Herren skal glæde sig over sine værker.
Blot han ser på jorden, skælver den,
blot han rører ved bjergene, ryger de.
Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever,
jeg vil lovsynge min Gud, så længe jeg er til.
Min sjæl, pris Herren!
Prædikenen til Folketingets åbning kan læses her:
https://www.folkekirken.dk/aktuelt/nyheder/aabningspraediken-tilgivelse-er-det-modstykke-til-lovgivning-vi-ikke-kan-undvaere
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
