DAGENS ORD: ”Det skal I altså vide, brødre, at det er ved ham, der forkyndes jer syndsforladelse; og i alt det, hvori I ikke kunne gøres retfærdige ved Moseloven, v39 bliver enhver, der tror, gjort retfærdig ved ham.” Apostlenes Gerninger 13:38

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]


Komponist skal man kun blive...

2020 okt 1

Komponist skal man kun blive, hvis man ikke kan lade være

Og jeg kunne ikke lade være. Vejen var ikke snor lige. Men jeg vil i det følgende følgende beskrive dele af det arbejde, jeg har som komponist.


Fotograferet af Valdemar Sandner Kanding
Hvordan startede det hele? bliver jeg spurgt om af og til. Min far var slagter, min mor hjemmegående, jeg er opvokset i Osted i et hjem med kærlige troende forældre, hvor skovene, der ligger tæt omkring var min foretrukne legeplads. Jeg husker som barn, hvordan jeg, når min mor en sjælden gang ikke var hjemme, tog forstykket af klaveret af, så jeg kunne spille direkte på strengene. Helst de helt dybe eller helt høje strenge. Det var magisk for mig. Klangens fantastiske forvandling gennem fantasien. Som syvårig forsøgte min søster at lære mig at spille klaver, senere foretrak jeg guitaren og spillede både klassisk repertoire og blues; men først som 14-15-årig, da jeg fik en konservatorieuddannet klaverlærer på Allerslev musikskole, Aksel Skjolddan, blev jeg besat af musikken. I gymnasietiden øvede jeg klaver dagligt i timevis i håb om at dygtiggøre mig til en plads på konservatoriet. Gennem en turbulent gymnasietid, gik det op for mig, at jeg måtte forholde mig til min barnetro, som jeg fik som en gave fra mine forældre. Kunne jeg tro på den skabende Gud, den opstandne Kristus og Helligåndens nærvær? Var det blot et levn fra min opvækst, eller kunne det være et fundament for mit liv? Jeg viste min beslutning ved min dåb, i Baptistkirken i Roskilde, påskedag 1984, da jeg gik i 3.g.

Efter musik-matematisk studentereksamen gik det op for mig, at mit talent er mere skabende end udøvende. Det blev derfor komposition og musikteori jeg studerede og ikke klaver på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København indenfor den klassiske musiktradition. I 1996 afsluttede jeg otte års studier med min officielle debutkoncert.
For mig blev tiden på konservatoriet også et møde med en helt ny verden, andre måder at forstå musikken på, og et redskab til at finde mit eget udtryk. Og ligesom livet ikke er statisk, men under konstant forandring, er min måde at udtrykke mig på gennem musikken det også. Når jeg ser tilbage på min værkliste, kan jeg se hvordan forskellige temaer har optaget mig på forskellige tidspunkter i mit liv. Men tit har det været modsætninger, der er kommet til at præge min musik, det enkle overfor det komplekse, det skønne overfor det det smertelige, det lyse mod det mørke. Anne, som jeg er gift med på 31. År, mener stadig, at min musik er udfordrende (eller måske er det mig :-) Det vil mange nok give hende ret i, fordi jeg ofte gør brug af skæve rytmer, atonalitet og fravær af genkendelighed i melodi for eksempel. Hvis jeg skulle sammenligne store dele af min musik med et maleri, ville det være et abstrakt.

Maleri af Nes Lerpa: Papilio Machaon, olie på lærred, fotograferet af Kim Dang Trong
Jeg synes, det er fascinerende, at der findes så mange forskellige musikalske udtryk, og at musik kan føre os tilbage i tid og sted eller få pulsen op eller sjælen til at falde til ro. Musik fik Jerikos mure til at falde og musik kan få sjælen til at falde til ro, som musikeren David kunne berolige kong Saul. Musikeren David blev senere selv konge, og i Salmernes bog findes mange af hans tekster, som er lovsange, der kan forløse noget af det, vi bærer på gennem den stille bøn, en taksigelse eller et råb op hjælp. Da min mor døde skrev jeg et stykke klavermusik til hende, som jeg kalder Hvilens Vande (still waters) med en henvisning til Davids Salme 23: ”til hvilens vande leder han [Herren] mig.”

https://soundcloud.com/kanding/still-waters

Det skabende og det udøvende behøves heldigvis ikke at udelukke hinanden, og jeg glæder mig over i dag at være begge dele. Jeg er kirkemusiker i Frikirken Salem, Frederiksværk. Jeg underviser på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg, og jeg er komponist med spændende og inspirerende projekter. Som jeg vil forsøge at give et indblik i nedenfor.
Jeg har specialiseret mig i den ny partiturmusik, som kaldes live electronics. I min musik er det ofte kammermusikbesætninger såsom strygekvartet eller solister, der fremfører musikken i samspil med den transformation af den akustiske lyd, som computeren samtidig kan frembringe. For hvert nyt stykke jeg komponerer, udvikler jeg et program, som får computeren til at reagere på musikken, som jeg ønsker den skal i netop dette stykke musik. Samspillet er altså mellem den reale akustiske lyd og den surreale computerfrembragte klang. Jeg formulerer det ofte sådan, at jeg fokuserer på enestående farverige klange, hvor den elektroniske og akustiske lyd forenes i komplekse teksturer, kropslig energi og sart enkelhed. Min musik er en fantasiens rejse ind i det tvetydige – en sal af spejle.

Et konkret eksempel på den sarte enkelhed kan man høre i værket Guldalderstykker (2019) i tre satser og to mellemspil, som jeg har komponeret på bestilling af Statens Museum for Kunst til den store Guldalderudstilling i 2019-20. Til de tre satser har jeg valgt tre forskellige malerier, mens de to mellemspil er skrevet til det samme maleri af Elisabeth Jerichau Baumann: Havfruen fra 1847.
Tredjesatsen er til Ludvig August Smith: Modellen Florestine foran et spejl (1841):
https://soundcloud.com/kanding/danish-golden-age-pieces-3-2019?in=kanding/sets/danish-golden-age-pieces-2019
Og alle fem stykker kan høres her:
https://soundcloud.com/kanding/sets/danish-golden-age-pieces-2019
I modsætning til denne imødekommende musik komponerer jeg også musik, der er mere introvert og abstrakt, hvor komplekse teksturer er karakteristiske. Et eksempel herpå er den værkcyklus, jeg kalder for Textures & Mosaics. Første del er skrevet for fem instrumenter og live electronics til ensemble Transit fra New York City, hvor den endelige version blev uropført i oktober 2015. Den anden del, som blev uropført af ACME string quartet in New York City i 2018, er for strygekvartet og live electronics. Hvert værk har en varighed på 34 minutter, de består af fem satser, der kan opføres som selvstændige stykker, men når de opføres sammen fremstår de som en samlet storformal helhed. En sådan serie af værker kalder man ofte for en værkcyklus.

Her kan man høre Texture & Mosaics, volume 2:
https://soundcloud.com/kanding/sets/texture-mosaics-volume-2

Det tredje karakteristikum jeg nævnte ovenfor er den kropslige energi. Det er en udadvendt musik, som er stærkt pulserende. Den kan blandt andet høres i det 51 minutter lange værk for slagtøj og live electronics fra 2012, skrevet til David Hildebrandt, der hedder Micomorph. Her er tre af satserne, hvor man kan se en visualisering, der er skabt af videokunstneren Lillevan fra Berlin.

Micromorph 1:
https://www.youtube.com/watch?v=Bb1oStZc7YA&ab_channel=EjnarKanding

Micromorph 2:
https://www.youtube.com/watch?v=1rwkjO1NwY8&ab_channel=EjnarKanding

Micromorph 6:
https://www.youtube.com/watch?v=uyWy0vAMeuo&ab_channel=EjnarKanding

Videoerne kan ses som et udtryk for den interesse jeg altid har haft i at bringe flere kunstarter sammen i et tværkunstnerisk udtryk. Fra midten af halvfemserne og cirka ti år frem arbejdede jeg på en værkcyklus inspireret af Rainer Maria Rilkes Duino Elegier, der er ti smukke digte eller klagesange, om man vil. I den tiende elegi udvalgte jeg tre ord, der står som titlen på et soloviolinstykke fra 1998-99: Berge des Urleids (ursorgens bjerge). I forbindelse med en koncert mange år efter stødte jeg ind i fotograf Kasper Nybo, der havde en Svalbard serie.

Fotografi af Kasper Nybo
Da jeg så hans billeder, tænkte jeg: ”Dette er jo netop Ursorgens Bjerge”, så jeg kontaktede ham og fik lov til at sætte hans billeder sammen i et slideshow, hvor hans fotografier langsomt glider ind i hinanden til musikken. Resultatet kan ses og høres her:
https://www.youtube.com/watch?v=Qkef8dhjGXI&ab_channel=EjnarKanding
I værkerne Canzone 1 & 2 (2015) kan man se et eksempel på et andet samarbejde. Billederne er af kunstmaler Nes Lerpa, som jeg har lavet en hel del sammen med. Ved det liguriske hav på borgen Priamar i 2009, på Visconti slottet i Bergamo i 2011, Sette Venti i Gjethuset i 2015 og flere andre mindre projekter, hvor billede og musik kombineres.
https://www.youtube.com/playlist?list=PLnc6B3dh_2sOoXu0yUs-rczPuyyjgu5Z6
I 1997 dannede jeg ensemble Contemporánea sammen med Fritz Gerhard Berthelsen. Vi har spillet koncerter i Argentina, Colombia, Bolivia, Chile, Venezuela, Cuba, Hong Kong, New York, Tyskland, Schweiz, Irland, Sverige, Finland, Island, Norge og naturligvis i Danmark. Den næste koncert, vi har sammen, er baseret på en ballade af Goethe med titlen: Zauberlehrling (troldmandens lærling). I dette projekt samarbejder vi med videokunstner Simon Janssen fra Hamborg. Der premiere på den visualiserede koncert d. 9. oktober i koncertsalen på Biblioteket Rentemestervej.

Uropførelse af Guldalderstykker på Statens Museum for Kunst. Josefine Opsahl, cello. Ejnar Kanding, klaver




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk