Krisecenter for voldsramte kvinder og børn

Frederiksværk krisecenter startede i et lille sommerhus ude i Kregme i 1983. Herefter rykkede det til større lokaler på det gamle sygehus her i byen. I dag hører vi hjemme hvor ”De Gamles Hjem” lå i sin tid – i Vognmandsgade 1 og her har vi været siden 1997.

I begyndelsen blev krisecentret styret af frivillige og under teten ”kvinde hjælper kvinde”. Nu var kvinden væk fra voldsmanden og der kom fokus på at støtte moderen i hendes valg. Børnene var der på det tidspunkt endnu ikke fokus på

I 1987 blev LOKK (lands-organisationen for kvindekrisecentre) vedtaget på en generalforsamling, og der blev lavet statistikker der dannede baggrund for den første rapport af Else Christensen. Dette udløste det der kaldes Puff midler i 1992 og herefter begyndte der at ske en udvikling i arbejdet med kvinder og børn på krisecentre. Der blev eksempelvis ansat faguddannet personale til børnene.

Frederiksværk krisecenter i dag

Frederiksværk Krisecenter er et midlertidigt opholdssted for voldsramte kvinder og deres børn. Det har som sagt eksisteret siden 1983.

Vi har plads til 8 kvinder med børn og har endvidere 2 handicap pladser.

Frederiksværk Krisecenter er fondsejet, bestående af en bestyrelse af frivillige kvinder fra lokal-området. Ingen tjener på fonden, alt går til huset.

Krisecenteret hører i dag under servicelovens §109 hvilket betyder, at vi samarbejder med kommunerne både i forhold til mødrene og børnene. De sidste år er voldens betydning blevet anerkendt og der er kommet større fokus på de voldsramte familier. I forhold til børnene, så er de gået fra at være påhæng til selvstændige individer der også har oplevet vold. Dette ses blandt andet ved at de nu alle skal tilbydes psykologhjælp.

Selve krisecentret har de sidste 10 år gennemgået en udvikling fra at være primært frivilligt drevet til i dag at være drevet af primære fagfolk inden for feltet. Vi er på Frederiksværk krisecenter ansat 5 faguddannet personaler; 1 psykolog, 1 socialrådgiver, 1 sygeplejerske, 1 pædagog og 1lærer. Vi har hver især en kontaktpersonsrolle forstået på den måde, at pædagogen/læreren er kontaktperson for børnene og vores psykolog, socialrådgiver og sygeplejerske er det for kvinderne. Både kvinder og børn har samtaler omkring livet med volden og det ”nye” liv uden vold. Samtalerne med børnene tilrettelægges ud fra alder og ud fra hvordan de har det. Nogen gange skal samtaler eks. gøres i form af leg. Samtalerne med kvinderne kan ud over at tale om volden også omhandle praktiske emner som bolig og økonomi. Derudover deltager vi som besiddere i Statsforvaltningen hvis kvinden ønsker dette.

Ud over det faste personale har vi pt. 8-10 aktive frivillige der kommer fast i huset på faste dage. De frivilliges funktion i huset er meget vigtig og særlig vigtig fordi de kommer i huset udelukkende for at yde omsorg, nærvær og samvær med kvinder og børn. De tager ikke andel i kvindens sag/ situation medmindre kvinden selv fortæller om den. De giver med andre ord både kvinder og børn en mulighed for et pusterum i forhold til at tale om volden. I deres selskab kan kvinderne slappe af på anden måde. Ud over samværet mv. så hjælper de frivillige også til med det praktiske arbejde i huset, så som rengøring, havearbejde, klargøring af værelser, indkøb, deltagelse i forskellige aktiviteter samt børnepasning.

Som en ekstra bonus til huset er vi så heldige at en del lokale fra området donerer både legetøj og tøj til både kvinder og børn. Det er noget som vi sætter stor pris på og som skaber glæde.

Ud over samtaler så arrangerer huset forskellige aktiviteter og vi lægger meget vægt på at det er et tilbud og at det er mor som bestemmer om de skal være med.

Eksempler på aktiviteter kan være fællesspisning, tur ud af huset evt. zoologisk have, bon bon land eller shoppetur. Af andre aktiviteter kan nævnes sommerfest hvor kvinder som har boet her i løbet af det sidste år inviteres, julefest, fastelavn, børnedag og kvindemøde. Fælles for alle aktiviteter er, at det er frivilligt om man vil deltage.

Vold kan defineres på flere måder og i flere niveauer, men overordnet arbejder vi med følgende former for vold; fysisk vold, psykisk vold, seksuel vold og materiel vold.

I voldelige forhold er der ofte tale om uforudsigelige skift mellem ømhed og vold. Almindeligvis bliver volden langsomt værre og hyppigere og ender i nogle tilfælde med at blive livsfarlige.

I familier med børn, påvirker volden også børnene. Selvom de ikke direkte er udsat for volden, vil det have konsekvenser for deres trivsel og udvikling at vokse op i en familie med vold.

I Danmark har vi ca. 40 krisecentre til at hjælpe voldsramte kvinder og børn. Derud over har blandt andet LOKK en Hotline telefon som svarer døgnet rundt og hvor man anonymt kan henvende sig.

De første og måske også største skridt ud af volden er at indse man er voldsramt og herefter at kunne bede om hjælp. Det er en svær proces, men lykkes den er man i hvert fald på rette vej til et liv uden vold.