DAGENS ORD: ”For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro. v5 Og hvem andre kan overvinde verden end den, som tror, at Jesus er Guds søn?” 1 Johannes 5:4

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Historisk kendsgerning

Faldt over indlægget, og må bare påpege, at Jesus faktisk ikke er en historisk kendsgerning. Josefus nævner ham bl.a. men det er tydeligt at det som er skrevet om "kristus" er tilføjet senere. Philo og en lang række andre skribenter og historikere fra 1. århundrede nævner ham slet ikke. Synes bare jeg vil nævne det i forbifarten...

Svar:

Hej Spørger
Jeg er ikke helt klar over, hvilket indlæg du refererer til, men historien og litteraturen kan jo altid forklares og tolkes på mange måder...
Som jeg er blevet undervist og har læst og lært, er der ikke tvivl om, at der har levet en historisk person, der hed Jesus, som samlede en flok venner omkring sig, og der stod blæst og gnister af glæde og tro og helbredelse omkring ham - ligesom idag!
Den svære diskussion bliver så, om han "blot" var et menneske med karisma, eller - som kirken forkyndte fra første begyndelse med smittende tro og iver! - at han efter korsfæstelsen stod op af graven og brød dødens magt på grund af Guds kærlighed - og dét er jo troens diskussion, ikke også?
Men tak for kommentaren - og al Guds fred...
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk