[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Adam og Evas hårfarve
Hej
Jeg har prøvet at kigge i biblen, men kan ikke finde det svar jeg søger:
Hvilken farve var Adam og Eva hår, øjne og hud?
Hilsen Sofie
Sofie Andresén Rasmussen
Svar:
Kære Sofie
Tak for dit spørgsmål.
Det glæder mig, at du prøver at finde oplysninger i Bibelen.
I Bibelen finder du ordene:
hår, - brugt 55 gange
hud, - brugt 22 gange
øjne,- brugt 488 gange
Men ingen steder afslører Gud, hvilken farve hår, øjne og hud han valgte til Eva og Adam
Svaret på dit spørgsmål får vi sikkert først i Himlen, når vi møder dem der.
Det vigtigste er sikkert, at Gud skabte Eva og Adam som mennesker, så de blev i stand til at se,at de med deres forskelle havde brug for Gud og hinanden.
Det er muligt, at der bag dit spørgsmål ligger det store spørgsmål: Hvorfor er vi skabt så forskellige? Det har jeg selv tænkt på mange gange.
Spørgsmålet er vanskeligt at svare på, men jeg kender en salme, som stiller spørgsmålet - og som også giver et godt forslag som svar.
Det er Ellen Lissner, der i 1977 skev salmen: Hvorfor er vi skabt så forskellige,Gud ?
vers 1 stiller spørgsmålet:
"Hvorfor er vi skabt så forskellige, Gud?
Hvorfor deler du gaver så ulige ud?
Hvorfor har vi meget - og andre så lidt,
og hvorfor misforstår vi hverandre så tit
og skader, hvor vi kunne gavne?"
Vers 2 - 4 giver svaret:
" Jeg skabte - og skaber hver enesste dag,
men at gøre kopier er ikke min sag,
hver menneskebarn er et kunstværk for sig,
for at gøre min verden mangfoldig og rig,
at I måtte undres og glædes!
Min verden er rig og mangfoldigt mit sind,
og jeg lukker jer gerne i rigdommen ind;
men I bygger mure, og I sætter skel,
og I under slet ikke hverandre det vel,
min rigdom I gør til kontraster.
Jeg gav jer hverandre til trøst og til gavn,
til at støtte og hjælpe, -og hver fik sit navn,
sin evne, sin farve, sit særpræg, sit sprog,
for at modpol og forskel forenede dog
min verden til gavn kunne blive.
Salmen findes i Missionsforbundet salmebog nr. 31. og den synges med en dejlig rytmisk melodi.
Med venlig hilsen
Leo Hansen
Svaret af:
Leo Hansen, Er ikke længere aktiv
[ Stil et spørgsmål ]
|