|
DAGENS ORD: |
”Han giver den udmattede kraft, den kraftesløse giver han ny styrke.”
Esajas 40:29
|
|
|
[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Biologisk far
Hvad skal man gøre hvis man skal have navnet på en biologisk morfar, men hvis ens mor ikke har kendt ham????
Dannie
Svar:
Kære Dannie,
Med navne er det altid sådan, at man skal dokumentere "retten" til at bruge det. Hvis du ønsker navnet på din biologiske morfar, så har du fuld ret til det, og du kan blot - ved henvendelse på et kirkekontor, der er det sted, der laver navneændringer - medbringe din mors dåbs/navneattest, hvor hendes forældre - og altså også hendes biologiske far, vil være anført - med navn!
Med denne attest i hånden og med din egen dåbs/navneattest, der dokumenterer, at du er din mors barn - ja, så har du fuld ret til at antage din morfars navn. Der er ikke noget krav om, at man kender vedkommende.
Husk at det koster ca 460 kr at få lavet en navneændring, pengene skal IKKE betales til kirken, men via blanket på posthuset til kirkeministeriet, og disse penge SKAL være indbetalt, inden man påbegynder navneændringen for dig. Derfor skal du også medbringe en postkvittering på det indbetalte beløb.
Hvis det kniber med at finde attesterne, så kan du medbringe dit og din mors CPRnr.
Så lav en aftale med det nærmeste kirkekontor -og held og lykke med det...
Venligst og God bless...
Signe Voldby, præst
Svaret af:
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|
|
|
|
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra
den autoriserede oversættelse af 1992.
|
|
|