DAGENS ORD: ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.” Johannes 14:26

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Dåbsattest.

Hej

Jeg står og skal bruge en dåbsattest til at få lavet et pas, og jeg har spurgt mine forældre om de har min dåbsattest.

Det eneste min mor havde var et lille hæfte der hedder "Barne daaben" hvori der står mit navn, dato for hvornår jeg er døbt, hvor jeg er døbt og hvem der har døbt mig.

Jeg er blevet døbt på Rigshospitalet. Bliver der så lavet en dåbsattest? Hvis ja, så er min dåbsattest blevet væk. Kan jeg så gå ned på det nærmeste kirkekontor og få lavet en ny dåbsattest?

Eller er det nødvendigt for mig at få lavet en dåbsattest eller kan jeg bruge det hæfte jeg har + f.eks. et sygesikringsbevis til at få lavet et pas?

Håber på hurtigt svar, da jeg snart skal have lavet et pas.

På forhånd tak.

Mvh.
Henrik

Henrik

Svar:

Hej Henrik,
Du kan roligt gå ned på det nærmeste kirkekontor, oplyse dit CPRnr og anmode om at få lavet en attest, mens du venter. Kirkebogen er på nettet i hele landet, og det er derfor temmelig nemt at få fat i.
Du burde have fået en attest, også selv om du måske er blevet "hjemmedøbt" på Rigshospitalet, men det hjælper dig jo ike nu, hvor du ikke kan finde den.
Find evt. et godt sted at opbevare den nye attest - både for din egen skyld, men også så den ikke ved et uheld kommer i forkerte hænder.
HUsk legitimation, når du skal have din attest.
Venligst,
Signe, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk