[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Kristendommen? #2
De paganske relgioner er et symonym for de gamle religioner.. (Nordisk mytologi, græsk mytologi, egyptisk mytologi, sumerisk mytologi, babylonsk mytologi, romersk mytologi etc..)
Jeg forstår det bare ikke helt.. Når gud nu er så stor og mægtig, og kan gøre og skabe alt.. hvor skrev han så ikke bare bibelen selv?
Du siger at historien om Jesus, er en historisk kendsgerning, og at den er bevist.. det vil jeg meget gerne se et eller anden TROVÆRDIGT bevis på.
Jeg har skam prøvet at læse lidt af bibelen da jeg var mindre, og den overraskede mig ikke ligefrem. Men jeg kan huske noget med at når man spurgte gud om noget, så ville han svare en.. så prøvede jeg så at bede nogle gange, men der kom da aldrig noget svar, overhovedet.. ikke engang nogle tegn på hans eksistens. Og hvis gud er så mægtigt, hvorfor dræber han så ikke bare Satan og tilintetgører alt "ondt", så der ikke vil være nogle "syndere" længere?
Man kan jo tydeligvis se at gud ikke er bange eller tøvende for at dræbe. Han har jo brugt mange bøger på at udrydde millioner af mennesker. Og I øvrigt er Jesus også en utrolig HADENDE person, hvis man altså læser bibelen som den er.
Jesus kan ikke lide følgende folk:
Hyklere Matt. 24,51
Upålidelige Rom. 1,31
Utilgivende Mar. 11 26
Ukærlige Rom. 1,31
Homoseksuelle Rom. 1,26-27
Ubarmhjertige Rom. 1,31
Uretfærdige Rom. 1,29
Afgudsdyrkere Kor. 6,9
Onde Rom. 1,29
Utugtige Kor. 6,9
Griske Rom. 1,29
Ægteskabsbrydere Kor. 6,9
Usle Rom. 1,29
Bøsser Kor. 6,9
Misundelige Rom. 1,29
Tyve Kor. 6,10
Blodtørstige Rom. 1,29
Drukkenbolte Kor. 6,10
Stridslystne Rom. 1,29
Spottere Kor. 6,10
Bagtalere Rom. 1,30
Røvere Kor. 6,10
Gud-hadere Rom. 1,30
Feje Åbe. 21,8
Voldsomme Rom. 1,30
Troløse Åbe. 21,8
Hovne Rom. 1,30
Afskyelige Åbe. 21,8
Pralende Rom. 1,30
Utugtige Åbe. 21,8
Opfindere af ondskab Rom. 1,30
Troldmænd Åbe. 21,8
Ulydige Rom. 1,30
Alle løgnere Åbe. 21,8
Jeg må godt nok indrømme at ham Jesus ikke virker som en særlig rar mand.
Det er altså historisk umuligt at du siger at "Jeg ved, at beretningen om Syndfloden findes beskrevet i andre gamle skrifter; men det bekræfter jo kun, at der er noget om snakken" Fordi den religion hvor floden stammer fra, er skrevet ned tusinder af år før at bibelen blev skrevet, og mange tusinder år før Jesus "kom" til.
Hvis der havde været en syndflod, ville man så ikke kunne måle det, og hvis hele jorden var et stort hav næsten, så kunne alt vandet umuligt være væk.
Der er jo netop ingen troværdige beviser overhovedet for at Jesus eller nogle påstande i bibelen nogensinde er sket eller fundet sted. Så jeg ved ikke helt, hvordan du kan mene at det er sket, når der ingen beviser er.
Jeg kender godt til at "tro" på ting.. man kan selvfølgelig godt tro på noget, uden de store beviser. Men jeg syntes at det bliver et problem når man begynder at promovere det ud til virkeligheden, og tager afstand fra mange videnskabelige ting, såsom jordens og menneskets bliven. Kristendommen har og vil aldrig lade folk tænke frit, tænke for dem selv og give folk frihed. For mig at se, så er kristendommen et lige så stort problem som Islam.
Hvis man kigger på tallene, så stiger og stiger selvmordstallet for unge i USA hæftigt for hvert år. Det er allerede skyhøjt i forvejen. Men det jeg så finder underligt, er at næsten alle de unge som har begået selvmord, boede i det kristne bælte i det centrale USA.
Man kan da bare se på inkvisionen her i europe. De kristne tilhængere SLAGTEDE og myrdede folk i tusindvis, bare fordi at de hellere ville tilhøre deres gamle nordiske tro, eller hvad de nu hørte til. De brændte uskyldige mennesker på bålet, bare ved den mindste påstand om at de var magi udøvere.
Jeg er lige blevet færdig med at læse en bog der hedder 'Græsk og Romersk Nekromanti', det var en utrolig god bog faktisk. Der var spækket med spiritualister, okkultister og især Nekromantikere dengang i Romerriget og Det gamle Grækenland. Men da Romerne og Grækerne forlod deres gamle mytologier og kristendommen overtog, blev alle disse slagtet, deres papirer, journaler, dagbøger, blev brændt. Det er derfor at de kender så lidt til den slags ting nu om dage, og det kan vi takke kristendommen for!
Den har ikke andet end frarøvet os vores frihed, vores frie tankegang og lagt folk i lænker.
Tag det ikke som et angreb på selve kristendommen. Sådan her har jeg det omkring alle nymoderne religioner (alle religioner som opstod efter år 0.)
Svar:
Hej igen!
Bibelen er en lukket bog, for dem, som nærmer sig den med en kritisk holdning. Den er ikke givet os for at tilfredsstille vores nysgerrighed; men for at forvandle vore liv. Er du ”tørstig” efter at finde sandheden, vil den åbne sig for dig.
Der er kun en måde at blive en kristen på: Ved at ”fødes” af Ånden. Den kristne identitet har ikke sin grund i en livsanskuelse eller i en stillingtagen, men i en fødsel. ”I må fødes på ny”, siger Jesus. Troens fødsel beror ikke på overtalelse og bevis. For man kan høre uden at forstå, lære uden at få indsigt. Mennesker er ofte slet ikke interesseret i at høre nyt, de går efter at få bekræftet de holdninger, de har i forvejen. Din opfattelse af Jesus bekræfter det. Du fandt også, hvad du søgte og blev bekræftet i den holdning, du havde i forvejen. Jeg kan i øvrigt slet ikke følge dig. Her synes jeg, du vender tingene på hovedet. De bibelske tekster fremstiller Jesus som den største personlighed, der nogensinde har levet. Han elskede mennesker til det yderste - også de udstødte og marginaliserede, samtidigt med at han, af hele sit hjerte, hadede den ondskab som ødelagde mennesker.
Du har ret, når du siger, at vi ikke har mange beviser. Når jeg skrev, at Jesus er en historisk person, så er det mere et udtryk for min egen overbevisning. Dostojevskijs siger i sit svar til en kvinde, som ville ha´ bevis for Guds eksistens: ”Man kan ikke bevise noget, man kan overbevises.” Hvis ikke den åndelige fødsel finder sted, hjælper ikke selv de mest raffinerede argumenter. Hvis ikke Kristus fødes i hjertet, bliver vores kristendom en ide´ og vores efterfølgelse af ham et moralsk program, som dømmer og slår ihjel, og det er der, som du selv skriver, desværre mange eksempler på i historien. Men hvor Kristi fødsel finder sted i menneskehjertet, bliver Gud virkelig, og Helligånden planter ”et frø” i os, som har kraft til at vokse op til et nyt menneske i fuldkommen frihed.
Det er Helligånden, der gør hele forskellen. Den personlige læsning af Bibelen er afhængig af Helligånden. Her passer citatet: ”Bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende. ” Brugen af Bibelen har gennem historien været et ”tveægget sværd” . Du nævner selv inkvisitionen i Europa og selvmordsraten blandt de unge fundamentalister i USA. Uden Helligånden er Skriftens ord en ”tom brønd” en ”udtørret kilde” og en ”livsfarlig” bog. Men ved Helligånden bliver dens ord en lise for sjælen, en ”livgivende drik” – ”et kys” fra Gud, som Peter Halldorf skriver i en af sine bøger.
Husk på at kristne har gennem, snart totusinde år, fundet ”perler” under bogstavernes overflade, ikke at de foragter selve beretningerne; men de har opdaget, hvordan en beretning i Bibelen kan være fyldt af åndelig vejledning, og give svar på store livs spørgsmål, kan kaste lys over større sammenhænge, når man vender sit øre for at høre, hvad Ånden siger. Når Jesus taler om Helligånden, siger han: ”Helligånden skal vejlede jer til hele sandheden”. Her er der tale om en ”overnaturlig evne”, som indvier os i Guds hemmeligheder. Vi læser ikke kun for at ”få læst” heller ikke for at lære nyt; men på grund af det læsningen gør ved os. Læsningen oplyser vort indre, rører ved vores længsel, mætter vores sult. Den drager os ind i Guds eget venskab.
Kristendom er altså ikke et sæt læresætninger; men er et personligt forhold til en der lever, som også overflødiggør alle beviser. Det kan ikke forklares fuldt ud, det skal erfares.
Med hensyn til det med Syndfloden, så kan det vel tænkes, at denne dramatiske begivenhed er blevet vidergivet fra slægt til slægt, af den mundtlige overlevering, som man lagde stor vægt på, og at den danner grundlag for de beretninger, som siden er nedskrevet af eftertidens mennesker.
Jeg fandt i øvrigt en ældre bog skrevet af Werner Keller engang i 60-erne. Titlen er: Bibelen har alligevel ret. Her er et foto af en udgravning med følgende citat: "Under udgravningen i Ur stødte forskerne mærkværdigt nok på et næsten tre meter dybt lerlag, af hvilket man kan slutte, at der havde været en oversvømmelseskatastrofe omkring år 4000 f. Kr. Både ovenover og under lerlaget fandt man spor af menneskelig bebyggelse."
Det er ikke et bevis; men dog alligevel interessant.
Svaret af:
Leif Rasmussen, Er ikke længere aktiv
[ Stil et spørgsmål ]
|