DAGENS ORD: ”For Gud gør ikke forskel på nogen.” Romerne 2:11

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Spørgsmål om dåbsattest

Hej.

Jeg står i den kedelige situation at min mor lige er død og min far(PETER) døde for 3 år siden, så nu skal mine 2 andre søskende og mig arve.. Jeg har fået at vide for nogle år siden at min far(PETER) ikk er min rigtige far.. Så nu skriver advokaten jo i et brev til mig at mine mindre søskende skal arve "min" fars(PETER) del mens vi alle 3 skal arve fra min mor.. MEN jeg har en gammel dåbsattest hvorpå der står i den rubrik man skal skrive forældres/adoptivforældres navne, deri står der min far(PETER) og min mor Hanne.. Så spurgte jeg jo min mor inden hun døde om (PETER) så har adopteret mig, men det kunne hun simpelthen ikke huske...
Hvor finder jeg ud af det og hvorfor står der min fars(PETER) navn i dåbsattesten hvis han ikke er min rigtige far, så må han jo have adopteret mig eller er jeg helt forkert på den?? Håber virkelig på hurtig svar fra dig..

Mange hilsner en fortvivlet Vivi

Vivi

Svar:

Kære Vivi,
Det lyder som en svær og mærkelig situation.
Du skal endelig hurtigt ringe til den kirke, hvor du er født eller døbt og bede dem om at sende en kopi af kirkebogen - eller en decideret kirkebogsudskrift.
Hvis din fars navn står på din dåbsattest, så må der være belæg for det et eller andet sted, og registreringen af faderskab burde netop findes i kirkebøgerne.
En dåbsattest burde sandelig indeholde de rigtige informationer - derfor tænker jeg jo straks på, hvem det er, der fortalte dig for nogle år siden, at han(Peter) IKKE er din far - selv om det står på din dåbsattest?
Spørg evt. også advokaten, hvilke oplysninger , HAN har, når han er helt sikker på, at du IKKE er arveberettiget...
Held og lykke,
Signe Voldby, netpræst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk