[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Halalslagtet kød/afgudsofferkød

Er halalslagtet kød afgudsofferkød. I så fald, hvordan forholder jeg mig så i lyset af Rom. kap.14? og ikke mindst v.23?

Svar:

Vender vi os til Ny Testamente, (Apg, 15; 20 ) er det tydeligt, at de første kristne havde nogle praktiske problemer i deres menigheder, som jo ofte bestod både af jødekristne og hedningekristne. De jødekristne var opdraget under nogle strenge forskrifter omkring deres mad. I de hedenske samfund var der andre normer. Det var f.eks. helt normalt at købe kød, som først var blevet ofret til afguderne, og efterfølgende kørt på torvet og solgt. Disse kulturforskelle gav anledning til alvorlige problemer mellem jødekristne og hedningekristne.
Her valgte man at lægge en dæmper på hedningerne. ”De skulle holde sig fra kød der ofres til afguder.” Muligvis er det spisesamværet i afgudstemplerne, som der tænkes på.

I Korint (1.Kor.8;1) var der også forskellig opfattelse af, hvordan man skulle forholde sig til afgudsofferkød. De kristne mødte jo problemet i forskellige situationer i datidens samfund. F.eks. som nævnt ved offentlige spisninger i templet, og når de skulle købe ind på torvet, eller når de blev indbudt til middag hos familie og venner, så kunne kødet, som blev serveret være offerkød fra de hedenske templer. Der herskede her forskellige opfattelser af, hvordan man skulle forholde sig. Paulus tager ikke stilling til hvem der har ret; men formaner til ikke at være for kloge i deres egne meninger, for det kan føre til hovmod, De skulle hellere møde hinanden med kærlighed, for den bygger op. Den sande kundskab, i denne sag, er vis og tilbageholdende med at gi’ sin mening til kende.

(Rom.14; 1-23) Her er det tydeligt, at det egentlig ikke har noget med maden at gøre; men om holdninger til hinanden. Uanset hvilket syn man har på det med at spise, så skal man passe på ikke at dømme nogen eller at vise foragt for andres holdninger til spørgsmålet. Hverken den, der spiser alt eller den som følger strenge regler for sin spisning, har nødvendigvis uret; men de står derimod begge i fare for at komme til at gøre hinanden uret, hvis ikke de passe på deres holdninger.

I vers 22-23 står tvivl i skarp kontrast til overbevisning. Hvis man har undersøgt sagen og hviler i sin overbevisning, må man handle efter den. Den, der tvivler i handlingsøjeblikket dømmes, siger Paulus, fordi han gør vold mod sin religiøse overbevisning. Spiser man noget, mens tvivlen råder i sindet, spiser man nemlig ikke for Herren ( v 6) og kan ikke længere spise i taknemlighed over for Gud.

(v 17) ”For Guds rige er ikke mad og drikke; men retfærdighed, fred og glæde i Helligånden.”

Jeg håber på, at du ud af det jeg har skrevet, selv kan finde din egen konklusion.

 

Leif Rasmussen, Er ikke længere aktiv

 

[ Stil et spørgsmål ]

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.