[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Hvad sker der med dyrene?
Hej, kan i fortælle mig hvad der sker med dyrene, efter dommedag? Får dyrene også evigt liv eller hvor kommer de hen?
Et andet spørgsmål er; hvem kom først til jorden? var det mennesket eller satan?
Et sidste spørgsmål i denne omgang; hvis et par lever sammen, men ikke bliver gift, kan de så miste frelsen?
På forhånd tak!
Svar:
Hej anonyme ven!
Bibelen giver ingen specifik undervisning om, at dyr har en “sjæl” eller om, at vore kæledyr kommer i Himlen. De skriftsteder som findes kan kaste lidt lys over emnet, uden at vi af den grund kan slå tingene helt fast. Bibelen fortæller dog, at både mennesket (1. Mos 2:7) og dyrene (1. Mos 1:30; 6:17; 7:15,22) har livets ånde i sig; men den primære forskel på mennesker og dyr er, at mennesket er skabt i Guds billede og lighed, (1. Mos 1:26-27) det er dyrene ikke.
Denne forskel, er understreget i Bibelen, og er derfor vigtig. At være skabt i Guds billede og lighed betyder, at mennesker er som Gud, har åndelighed, med sind, følelser og vilje. Vi kan vælge selv - og selv forme vort liv, og vi bærer accept i os til at fortsætte efter døden.
Et dyr har ikke de samme muligheder. De er skabt med deres egenart og er begrænset af et fastlagt adfærdsmønster, som de ikke kan fravige. Hvis dyr har en “sjæl”, må den derfor være af anderledes eller af ringere "kvalitet." Det er måske denne forskel der gør, at vore kæledyrs ”sjæl” ikke fortsætter efter livet.
Men når det så er sagt, så må vi fastslå, at Gud skabte dyrene som en del af Hans skaber værk. Gud skabte alle slags vilde dyr og så, at det var godt. (1. Mos 1:25). Gud har villet dem og egentlig betroet dem til os, for at vi skulle passe på naturen og på dyrene. Selv om vi kommer til at opleve nogle omvæltninger på jorden, ser jeg ingen grund til, at der ikke kan være dyr på den nye jord (Åb 21:1). Dyreracerne vil fortsætte, og der vil højt sandsynlig også være dyr i Tusindårsriget (Es 11:6; 65:25).
Med hensyn til dit sidste spørgsmål så er det værd at understrege, at samlivet er en gave fra Gud. Det er hans opfindelse, og vi er sikkert enige om, at det er godt fundet på, som er til stor glæde og fornøjelse for os alle. Hvis vi stadig vil bevare vort sexliv smukt og godt, så er det værd at lægge mærke til, at Gud også har givet os ægteskabet som den trygge ramme, der kan være med til at beskytte os. Samlivets egentlige hensigt og frugt er, at der kommer børn ud af det, og disse små dejlige skabninger har brug for trygge rammer.
Kristendom er jo heller ikke et sæt af love og regler, du skal overholde; men derimod et personligt forhold til Jesus Kristus og jo mere vi lærer ham at kende, jo mere får vi lyst til at rette vort liv ind efter hans vilje. Vil man bevare sin kærlighed til ham, kan man ikke leve i modfase til ham, så ændrer man de forhold i sit liv, som bedrøver ham.
Jeg kender mennesker, der har levet sammen i mange år uden at være gift; men da de lærte Jesus at kende, voksede overbevisningen frem hos dem, at det var forkert, og de besluttede at gifte sig. Vi har ikke ret til at dømme hinanden. Hvert menneske har et personligt ansvar for sit eget liv og må handle efter sin overbevisning.
Svaret af:
Leif Rasmussen, Er ikke længere aktiv
[ Stil et spørgsmål ]
|