DAGENS ORD: ”Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.” 1 Korinter 12:3

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Vidne uden dåbsattest

Hej. Min veninde skal giftes og holde barnedåb af samme ombæring, hun vil gerne have mig som vidne men jeg er ikke døbt kun navngivet, hvordan kan det være at jeg så ikke har ret til at være vidne?

NRL

Svar:

Kære Nadia,
Tak for mail, dejligt at du har LYST til at være fadder!
Men... der er naturligvis en helt klar grund til, at du ikke kan være det!
Til at være fadder hører to forpligtelser, begge etiske, ikke juridiske!
Den ene er at være vidne til, at dåben finder sted (dog accepteres det, hvis en enkelt af fadderne ikke kan være til stede). Den anden er det at påtage sig at være med til at opdrage barnet i den kristne tro.
Folkekirken, som det jo her drejer sig om, har opstillet den "firma-regel", at man skal være døbt i den kristne tro for at være fadder.
Naturligvis kan man ærgre sig over regler - hvis fx en, der er døbt, men har taget afstand fra al tro,alligevel siger ja til at stå fadder. Det er da ærgerligt, ikke?
Og måske er du et troende kristent menneske, der bare ikke er døbt - og så er det jo osse ærgerligt!
Men regler er regler, og heldigvis kan du jo sagtens være med i den venindes barns opvækst , måske både med venskab og forbøn - hvem ved? Det ville jo være herligt for barnet - også selv om du altså ikke officielt er fadder!
Varme hilsener og Guds fred,
Signe, netpræst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk