|
DAGENS ORD: |
”Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør; jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer.”
Johannes 15:15
|
|
|
[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
VS: Ukendt far
Kære Gunni - har skrevet tidligere til dig - UKENDT FAR - og havde brug for lige at skrive dette tilbage
tusinde tak for dit svar tilbage til mig - det lettede en del ved mig - som en en slags velsignelse er kommet til mig.
Var ved min læge i går igen og ville egentlig have haft en tid til sygehuset - af den grund at så følte jeg der lå et pres over mig - for at skulle tage stilling til min situation. Min læge syntes ikke vi skulle bestille en tid men at jeg hellere skulle komme til hende igen i næste uge - og der ville hun meget gerne jeg havde taget en beslutning. Grunden til hun ikke ville indstille mig til sygehuset var - at hun syntes mine argumenter for at beholde mit ufødte barn var langt større en minuserne - dvs. med den ukendte far og barnet ikke ville have mulighed for at lære det at kende.
Mine omgivelser støtter mig 100 % i mit valg og vil hjælpe alt det der er muligt for dem. Som de siger jeg har så meget mere kærlighed at give til det barn der ikke er kommet til verden endnu - og at jeg virkelig har tænkt velovervejet over situationen. Jeg VED selv min kærlighed ingen grænser vil have - for mig er et barn - en velsignelse som jeg ville ønske alle mennesker kunne få glæde af - det er jo desværre bare ikke alle der har den mulighed.
Jeg er 35 år - har fast arbejde - bor i den skønneste lejlighed hvor der er plads til et barn yderligere - mit netværk er fantastisk - ikke mange - men dem der er er der altid for mig og omvendt. Som jeg altid har fået at vide jeg er en person der kan rumme mere end mig selv og mit liv - jeg tager varer på mine medmennesker det jeg kan - og de er der altid for mig - ligesom min familie.
Det skal til sidst siges at jeg selv er vokset op uden en far - dog bare at det var et valg vores forældre gjorde - han var ikke ukendt - bare ikke en del af vores liv. Kan jo heller ikke lade være med at tænke - tænk hvis min mor (18 år dengang) havde valgt at fjerne fostrene af min tvillingesøster og jeg - så havde jeg jo aldrig fået mulighed for at leve i denne dejlige verden.
Igen tak for dit svar
Med venlig hilsen
Den fortvivlede
Ukendt far
Hej kære netpræst
Jeg har læst nogle af jeres indlæg med stor interesse.
Jeg er i den situation at jeg er blevet gravid ved et one night stand - og virkelig ikke ved hvem person er andet en hans navn, alder og hvilken by han er fra. Han var på ferie heroppe i Nordjylland og kommer fra Århus. Det var bare den ENE gang - der skulle ikke være nogen kontakt mellem os det var bare dette sjov den aften.
Står så som skrevet og er blevet gravid.
Mine etiske overvejelser er om jeg burde få det fjernet. Jeg er af den tro at et barn der nu stadig er foster og 7 uger gammelt stadig er et liv - jeg ikke bare kan afskaffe.
Men kan ikke finde ud af om det er egoistisk tænkt - da barnet jo aldrig vil få mulighed for at finde sin far ud fra barnets mor kun kender navn og by. Det vil jo være en umulighed at finde ham.
Kan man tillade sig at bringe et barn til verden - uden det kommer til at kende sine biologiske rødder fra faderens side.
Mange hilsner fra
Den fortvivlende
Svar:
Hej igen:
Tak for din dejlige respons. Den er jeg super glad for. Og det lyser jo faktisk ud af linjerne, at du GLÆDER dig. Rigtig godt at høre om dit gode netværk. Tillykke - og rigtig god graviditet, og fødsel, og fremtid. I Jeremia' Bog kap. 29, vers 11 står et løfte, som ofte har glædet mig i mit liv - og nu viser jeg dig det, for det er et troværdigt løfte fra Gud - til alle mennesker: "Jeg ved, hvilke planer, jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb."
Kærlig hilsen
Gunni, netpræst
Svaret af:
Gunni Bjørsted, Er ikke længere aktiv
[ Stil et spørgsmål ]
|
|
|
|
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra
den autoriserede oversættelse af 1992.
|
|
|