|
DAGENS ORD: |
”Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os.”
Romerne 8:37
|
|
|
[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Er fadder og gudmor det samme?
Er det at være fadder og gudmor ikke det samme?
Hvad er det præcis jeg siger ja til, når jeg til barnedåben siger ja til at være gudmor? Skal barnet absolut bo hos sin gudmor, såfremt forældrene dør? Hvordan med ansvaret??
Jeg er meget forvirret og er bange for et alt for stort ansvar hvis det skulle ske, for min økonomi rækker ikke til at have et barn og det ved jeg den heller ikke kommer til i fremtiden for jeg har tendens til depression ind i mellem som er svær...
Kan I hjælpe med et svar?
på forhånd mange tak.
hilsen Katrine
Katrine Holm
Svar:
Kære kommende Gudmor.
Det er næsten det samme at være Gudmor og fadder. Den eneste forskel er, at det er Gudmor, der bærer dåbsbarnet og altså svarer på barnets vegne.
Det du svarer på, er spørgsmålene ud fra Trosbekendelsen, - altså spørgsmålet om at forsage Djævelen, - om at tro på Gud, på Jesus og på Helligånden. Og til sidst spørgsmålet: Vil du døbes på denne tro ?
Du kan se selve formuleringerne bag i Salmebogen.
Du svarer ikke på nogen måde ja til, at du skal have dåbsbarnet, hvis forældrene dør, før barnet bliver voksent.
Det, du siger ja til, er, - at du vil være med til at sørge for, at barnet fortsat får en kristen oplæring, hvis altså forældrene dør, før barnet bliver voksent.
Der ud over er det så også en dejlig opgave at være med til at bede om Guds velsignelse over barnet og dets forældre.
Det må du også gøre for dig selv -
og jeg vil her ønske Guds fred og velsignelse også med dig!
Med venlig hilsen
Ivan L. Jakobsen
Svaret af:
Ivan L. Jakobsen, Tidligere sognepræst
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|
|
|
|
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra
den autoriserede oversættelse af 1992.
|
|
|