|
DAGENS ORD: |
”men sandheden tro i kærlighed skal vi i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus.”
Efeserne 4:15
|
|
|
[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
selvmord
Hej =)
vi er to piger som gerne vil spørge om, der nogensinde er kommet nogen til jer præster fordi at de havde prøvet eller tænkt på selvmord?
hvis ja, - hvordan hjalp i dem så?
- hvorfor kan man komme til en præst med sådan problemer?
- og kommer der tit nogen?
på forhånd tak :)
Svar:
Hej TO PIGER
Ja - selvmord er af og til et emne, som er oppe at vende i præstens samtalerum. Hvordan man hjælper, findes der nok ingen svar på, som kan dække alment. For først og fremmest må man kende årsgane. Er det skyldfølelse - er det livslede - eller er det pga. en uhelbredelig sygdom? - Man kan ikke give et menneske lyst til at leve igen uden først at finde årsgaen til, at det vil herfra. Dernæst kan det blive en lang og stenet proces, at pege på de ting, der ER smukke i livet. Og som gør at alle mennesker kan finde noget og nogen at leve for.
I forgårs da jeg havde en flko konfirmander, blev jeg spurgt om selvmord er en synd.
Vi blev enige om, at livet er en gave fra Gud - også ens eget liv, så det må man ikke kaste væk.
Vi blev også enige om, at hvis man ikke må slå i hjel (det 5. bud)- må man heller ikke slå sig selv ihjel.
Mit liv er jo ikke MIT - men noget jeg har fået til låns for at leve det, så jeg skaber glæde og livsmod hos andre.
Men ind imellem kan mennesker blive så syge - psykisk set - at de af en indre nødvendighed føler sig tvunget til at tage sit liv. Hvis de ikke får hjælp, ja så sker det jo altså - og så tror jeg ikke at vi skal dømme for hårdt.
Mange hilsner
Peter Götz
Svaret af:
Peter Götz, Forkynder
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|
|
|
|
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra
den autoriserede oversættelse af 1992.
|
|
|