DAGENS ORD: ”Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.” 1 Korinter 12:3

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Gudmor/Fadder

Hej,

Min kæreste og jeg venter os og i den forbindelse har jeg spekuleret lidt over Gudmor/Fadder.
Jeg kan se at man skal være døbt/konfirmeret for at være Gudmor, samt over konfirmationsalderen,
gælder dette også Fadder?

Glæder mig til at høre fra jer.

Mange hilsner

Svar:

Hej.
Til lykke med lille ny.
Jeg vil svare med et uddrag fra Kirkeministeriets (www.KM.DK) Borgerportal:

"En fadder skal selv være døbt med den kristne dåb. Fadderen behøver dog ikke at være døbt i folkekirken, men kan eventuelt være døbt i et andet kristent trossamfund. Fadderen behøver heller ikke at være medlem af folkekirken eller en anden kristen kirke på det tidspunkt, hvor vedkommende skal være fadder, men det skal i givet fald kunne dokumenteres, at fadderen er døbt.
For at kunne være fadder skal man som minimum have nået den almindelige konfirmationsalder. Den præst, som forretter dåben, har mulighed for at vurdere, om en "ung fadder" skønnes at være tilstrækkeligt moden til at stå fadder."

Som I kan se, gælder det samme for Faddere som for en Gudmoder.

Forsat god ventetid og god fødsel.

NB. Da der i Biblen står, at Gud kender os allerede, mens vi stadig ligger i vores mors mave, - så kan I allerede nu bede Gud om at passe på Jeres lille ny, - hjælpe Jer med at være gode forældre, - samt takke Gud for, at I snart skal være forældre. DET ER IKKE EN SELVFØLGE ! (Vi har ikke selv kunnet få børn, men har Gud ske lov fået 3 (ikke-biologiske) børn!)

Med venlig hilsen

Ivan L. Jakobsen





Svaret af:
 
Ivan L. Jakobsen

Ivan L. Jakobsen, Tidligere sognepræst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk