DAGENS ORD: ”Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os.” Romerne 8:37

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Velsignelse og dåb

Min kæreste og jeg venter os og glæder os meget. Vi vil gerne giftes og ønsker at gå på rådhuset nu og til august at få den kirkelige velsignelse samtidig med at vi får barnet døbt.
Vi vil gerne sikre hinanden og barnet og derfor ønsker vi at få papirende i orden før barnet kommer. Samtidig vil vi stadig meget gerne have det kirkelige aspekt med i vores bryllup og synes at det vil være en smuk ting at gøre i forbindelse med vores barns dåb. Kan alt dette lade sig gøre og i såfald hvorledes?

Venligs Christine

christine

Svar:

Kære Christine.
Hjerteligt til lykke med at I venter Jer. Jeg synes også, at det er en rigtig god idé, at I vil sikre både Jer selv og "lille ny" ved at gifte Jer på Rådhuset. Så er det "juridiske" nemlig i orden.
Med hensyn til det kirkelige, - så kan det sagtens lade sig gøre at få en "kirkelig velsignelse" senere - for eksempel i forbindelse med Jeres barns dåb. Ret blot henvendelse til Jeres egen præst - og gerne i god tid.
Endnu engang til lykke med "lille ny", - samt med Jeres ansvarsbevidste holdning.
Gud velsigne Jer alle.

Med venlig hilsen
Ivan L. Jakobsen



Svaret af:
 
Ivan L. Jakobsen

Ivan L. Jakobsen, Tidligere sognepræst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk