DAGENS ORD: ”Han giver den udmattede kraft, den kraftesløse giver han ny styrke.” Esajas 40:29

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Hvorfor alting på kirkekontoret??

Hej
Jeg har tit undret mig over hvorfor:
1. man tilmelder et nyfødt barn hos præsten og ikke hos folkereg.
2. navngivningen går gennem præsten og ikke direkte hos folkereg og derefter det evt religiøse hos præsten.
3. bryllup går gennem præsten og ikke hos folkereg. og derefter det evt. religiøse hos præsten.
4. navneændring går gennem præsten og ikke direkte hos folkereg.
5. dødsfald foregår gennem præsten og ikke direkte hos folkereg og derefter det evt religiøse hos præsten.

Jeg ved godt at der føres kirkebog og sådan siger loven, men der er da noget galt når ikke troende mennesker
eller mennesker som er medlem af andre religioner absolut skal til præsten?
Men det giver selvfølgelig flere kunder i butikken og sikker mange flere medlemmer på den måde.

Med venlig hilsen Den Undrende

Svar:

Kære Undrende.
Jeg kan egentlig kun svare, at det er en gammel ordning, som er gældende her i størstedelen af Danmark. Syd for Kongeåen i Jylland har man fra tiden under det tyske styre indtil 1920 et andet system, hvor Fokekirken kun har de registreringer, der har direkte kirkelig relevans.
Det er rigtigt, at det i byerne er Kirkekontoret og i landområder præsten man skal henvende sig til, - men det skal ikke ses som en særlig "kirkelig" funktion, - men en bred samfundsmæssig funktion.
Et lyspunkt er dog, at der som regel er meget kortere til et kirkekontor/præst end til et kommunekontor, - især efter de nye kommunesammenlægninger.
Et andet lyspunkt er også, at det for samfundet er en økonomisk set billig løsning, da Folkekirkens medlemmer betaler den største del.
Jeg tror ikke, at det sikrer flere medlemmer, da alle uanset medlemsskab har samme ret til den samfundsmæssige registrering.
Der er dog også i nogle sammenhænge åbnet mulighed for, at man kan "klare" nogle af tingene uden at skulle møde personligt op på Kirkekontoret eller hos præsten.
Se venligst også Kirkeministeriets hjemmeside
www.km.dk. med flere anvisninger.

Med venlig hilsen
Ivan L. Jakobsen





Svaret af:
 
Ivan L. Jakobsen

Ivan L. Jakobsen, Tidligere sognepræst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk