DAGENS ORD: ”Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet.” Johannes Åbenbaring 21:4

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

attester

Hvornår indførte man i Danmark dåbs- og vielsesattester som blev udleveret?

Jane Sørensen

Svar:

Kære Jane,
Tak for et godt spørgsmål, der har ført mig noget omkring - og på Landsarkivet vidste de noget om sagen!
Det er så sent som i 1800-tallet, at man begynder at udlevere attester til folk - og det mærkelige er, at det faktisk skyldes koppe-epidemien i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet!
Da kirken var det sted, der registrerede menneskers liv og død - og en del af det, der skete derimellem! - var kirkebøgerne også det sted, hvor man indskrev, om folk var vaccineret mod kopper, der hærgede på den tid
Navne/dåbsattesten fungerede altså som en form for vaccinationsattest, der var vigtig både i forbindelse med bryllup (fra 1811), og kort efter også med konfirmation (fra 1812).
Jane, hvis det er slægtsforskning, du er i gang med, så foreslog de på Landsarkivet at læse en god bog af Jytte Skaaning og Bente Klerke Rasmussen, der hedder: "Find din slægt og gør den levende"...
Ja, det var mit svar - håber du kan bruge det...
Al Guds fred,
Signe, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk