DAGENS ORD: ”Jeg fandt dine ord og slugte dem; dine ord blev til fryd for mig og til hjertets glæde, for dit navn er nævnt over mig, Herre, Hærskarers Gud.” Jeremias 15:16

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Dåbsattest gyldig?

Kan børn selv tage initiativ til at få lavet en ny dåbsattest?


Vi anser dåbsattesten som et vigtigt dokument, og derfor er de opbevaret i bankboks. Til vores datters konfirmation behøvede man en dåbsattest i kirken. Men da den var i bankboksen kunne vi ikke umiddelbart hente dåbsattesten.
Sikkert pga. tidsnød blev der lavet en ny på kirkekontoret efter opfordring fra præsten.
Må vi egentlig det?

Vi har ikke underskrevet et dokument og var faktisk uvidende omkring det. Desuden er der intet vidne. Og ej heller anden dokumentation for hendes identitet.

En dåbsattest kan jo også benyttes til at få lavet pas og andre vigtige papirer. Hvilket kunne give store problemer idet pigen jo er under myndighedsalderen.




Svar:

Kære H.Larsen,
Det er lidt svært for mig at tage stilling tiol den aktuelle situation, som du beskriver - selvfølgelig skal børn (umyndige) have forældres tilladelse til at trekvirere attester og andre offentlige ting, men det lyder lidt som jeres barn til sin præst har sagt sådan noget som, "Vi kan forresten ikke finde min dåbsattest", og præsten har så - med den idé , at I sikkert var bag - tilbudt at udprinte en ny...
Når det er sagt, så er der i denne tid BÅDE mere påpasselighed omkring attester (håber jeg!), OG langt større frihed til at få udskrevet attester, som man faktisk kan få gjort på et hvilket som helst kirkekontor i Danmark, da kirkebøgerne nu er på nettet! Man kan forestille sig dén situation, at en person tager rundt til 5 forskellige kirkekontorer samme dag og beder om en attest mod forevisning af legitimation - og så vil vedkommende stå med fem attester!
Sådan var det ikke "i gamle dage", før år 2000,hvor kirken kom "på nettet" og dermed har dåbsattesten i sig selv måske nok mistet lidt værdi, men sikkerheden er stadig stor, fordi vi i kirken arbejder ud fra CPRnr, så der centralt i Kirkebogen altid vil stå de rigtige oplysninger.
Selvfølgelig skal en dåbsattest IKKE falde i de forkerte hænder, jeg afleverer kun attester mod forevisning af legitimation, men ret beset har attesterne i sig selv ikke helt samme værdi idag.
Varme hilsener og glædelig advent,
Signe, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk