DAGENS ORD: ”Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven.” Romerne 13:8

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Min gudmor er gået bort

Hej,

Min unge gudmor på 65 år er lige gået bort pga kræft.
Jeg er selv 44 år og min gudmor var min tætteste forældre relation og derfor føles det som om at jeg har mistet min mor.

Er det muligt at udnævne en ny person til min officielle gudmor?

Venlig hilsen
Signe

Signe

Svar:

Kære Signe.
Tak for dit spørgsmål. Ja, det er svært at miste, det er én af de ting, vi ikke kan lave om på. MEN godt at du/vi må lægge både din Gudmor og dig i Guds hånd og kærlighed på grund af Jesu død og opstandelse.

Da det at være Gudmor, har sit udgangspunkt i en konkret handling, din dåb, kan der for mig at se ikke udnævnes en officiel ny Gudmor.

Men jeg vil i stedet opfordre dig til at "finde" en anden i din familie/vennekreds, som du kan søge at skabe en lignende nær og varm kontakt til og med.

Men allervigtigst, - så holder Jesus stadig det løfte, Han i dåben giver os: Og se, jeg er med Jer alle dage indtil verdens ende. (Matthæus evangeliet kapitel 28, vers 18 - 20).

Gud velsigne og hjælpe dig ..

Ivan L. Jakobsen



Svaret af:
 
Ivan L. Jakobsen

Ivan L. Jakobsen, Tidligere sognepræst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk