DAGENS ORD: ”Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os.” Romerne 8:37

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Kan jeg sige nej, til en fadder moren har valgt?

Vores barn skal døbes i starten af September, hun er 11 og har tidligere blot været navngivet.
Moren har så valgt en person, som gudmor som jeg så absolut ikke kan sammen med, der er ingen tillid til hende og hun har hverken respekt eller positive tanker overfor mig.
Derfor føler jeg altså, at det ville være et meget stort problem for mig, at denne person skulle være "gudmor" til mit barn.

Vi har delt forældre myndighed og jeg har forsøgt at snakke med moren om problemet, men hun har valgt at være ligeglad med min holdning, ligesom hun overhovedet ikke drøftede valget af faddere med mig.

Håber I kan være behjælpelige.
Jeg ønsker absolut ikke, at skabe et større kaos omkring det, end højst nødvendigt, men jeg kan virkeligt ikke acceptere denne person, som gudmor til mit barn.

Svar:

Hey Spørger,
Tak for mail om en super trist situation.
Mit største håb og bedste råd er, at du og din datters mor tager en samtale med den præst, der skal døbe jeres barn, og få talt stilfærdigt om det med dåben og gudmor.
Af faktuelle ting kan jeg sige, at når man har fælles forældremyndighed, så skal man være enige om fx skolevalg, evt. navneændring, om barnet skal døbes eller ej osv. Og derfor skal man naturligvis også være enige om gudmor/faddere.
Det at være fadder er en opgave, der på en måde "kun" varer til konfirmationen, hvor barnet selv tager stilling til kristendommen og selv svarer ja, men de fleste faddere/gudforældre vil jo ofte være en del af familien og vennekredsen og blive ved at være der...
Derfor forstår jeg dig rigtig godt, og I skal faktisk være enige, når I har fælles forældremyndighed. Jeg tror derfor, at det er vigtigt, at I tager initiativ til at mødes hos præsten og får talt det igennem - fx med at finde en helt anden gudmor/fadder, som I begge kan blive enige om, og en, som holder af jer begge og ikke mindst af jeres datter...
Al Guds fred,
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk