DAGENS ORD: ”Helbred mig, Herre, så jeg bliver helbredt, frels mig, så jeg bliver frelst, for du er min lovsang.” Jeremias 17:14

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Dødsfald

Jeg søger efter oplysninger, som kan bekræfte eller afkræfte et dødsfald i Danmark.
Personens navn, cpr-nummer og fødesogn er blandt de få oplysninger, jeg har.

Kan man på dette grundlag spørge efter et muligt dødsfald?
Et andet spørgsmål er: Har myndighederne en oplysningspligt i forhold til pårørende?

På forhånd mange tak for svaret.

Svar:

Kære Spørger,
Jeg kan forstå, at du sidder med et par vanskelige spørgsmål.
For det første: Hvis man kan bevise et nært slægtskab til et menneske, fx forældre/børn, så kan man få lov til at modtage en udskrift af kirkebogen på baggrund af de ret essentielle oplysninger, du har - hvis de er afgået ved døden. Der er fx ikke nogen, der kan få alle oplysninger om dig fra kirkebogen, heller ikke dine eventuelle børn, da du stadig lever og selv kan bestemme.
For det andet bliver ethvert dødsfald i Danmark registreret og sendt til Skifteretten, som vil undersøge, om alt er korrekt, og om der er eventuelle arvinger et sted derude. Derfor burde du være blevet kontaktet, hvis du er en nær pårørende.
For det tredje vil jeg i samråd med en dygtig kordegn egt råde dig til at gå ned på det nærmeste kirkekontor med de oplysninger, du har, og da vil de sandsynligvis godt oplyse, om personen er død eller levende. Er personen død, skal du kunne bevise en tæt tilknytning, som jeg skrev ovenfor, til måske at få oplysninger fra kirkebogen. Og hvis personen er levende, så holder man godt fast ved tavshedspligten.
Held og lykke med det og Guds fred,
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk