DAGENS ORD: ”For Gud gør ikke forskel på nogen.” Romerne 2:11

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Kan et barn, født i udlandet, blive døbt selvom forældrene ikke er medlem af Folkekirken

Kære Netkirken,
Tak for det flotte initiativ, det er en meget fornem service som I tilbyder.
Jeg sidder med et spørgsmål vedrørende min datter. Hun er født i Tyskland, men har arvet sit danske statsborgerskab fra mig, hendes mor. Hendes far er tysk. Både min mand og jeg er ikke medlem af Folkekirken. Det er dog en beslutning som vi har truffet i vores voksenliv. Vi synes ikke vi kan træffe dén beslutning på vores datters vegne. Derfor vil vi gerne have hende døbt i Danmark – men er det egentlig muligt?
På forhånd tak,
Mvh Kirstine

Kirstine Frantz

Svar:

Kære Kirstine,
Tak for dit spørgsmål om dåb i Danmark - jeg elsker at skrive: I er hjertelig velkomne til dåb i en dansk kirke
I kan evt begynde med at finde en dato for dåben og kontakte den kirke, hvor I kunne tænke jer, at dåben skal finde sted...
Så kan I snakke lidt med præsten, I skal fx vælge nogle faddere, snakke forløbet igennem med salmer osv - alle de her dejlige ting, der selvfølgelig ber en del af den ydre ramme omkring dåben.
Jeg kan fornemme, at I har bopæl i Tyskland, og dvs at trods det danske statsborgherskab, så har jeres datter sandsynligvis ikke et dansk CPRnr. Derfor vil man ved dåben oprette det, der kaldes et administrativt CPRnr, så man kan indskrive jeres datter i den danske kirkebog.
Der skal så også registreres faddere/vidner til dåben, og jeg håber, at det blir en fantastisk dag for jer, og det er en rigtig god idé, at jeres datter fx i forbindelse med konfirmationen selv tager stilling til troen...
Jeg plejer at sige til mine konfirmander: Bare spørg om alt med troen og om jeres tvivl, men husk også at I kan tale til Gud af et åbent og ærligt hjerte, og måske sige, "Kære Gud, jeg ved ikke, om du findes, og hvis du gør, så ved jeg heller ikke, om du vil have noget med mig at gøre, men hvis du findes , og hvis du elsker mig, vil du så ikke lytte til det, jeg fortæller dig nu og være der for mig? "
Det er så stærkt, at dér, hvor vi ikke altid tror på Gud, så tror Gud altid på os!!
Så... velkommen til dåb i en kirke i Danmark, og al Guds fred og velsignelse i julen...
Venligst,
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk